Det er blevet mere almindeligt at bruge fritiden på noget, man kan se vokse frem i virkeligheden. Nogle slapper måske helst af med sport, serier eller måske nogle danske casinospil hos Betinia, men andre bruger gerne en ledig time på at så salat, dele stauder eller finde ud af, om tomatplanterne kan klare endnu en nat. Og i Varde er den slags ikke kun noget, der foregår bag hækken hjemme i parcelhuskvartererne. Det dukker nemlig også op i arrangementer, byttedage og den måde, folk taler sammen på, når havesæsonen går i gang. Men hvordan kan det egentlig være?
Havesæsonen
Det er egentlig ret nemt at forstå, hvorfor haveinteressen bliver ved med at vokse. Den kræver nemlig ikke, at man er ekspert fra første dag, og der er noget befriende over aktiviteter, hvor man ikke skal være hurtig, smart eller online hele tiden. Man sår noget, man vander, og så må man se, hvad der sker. Nogle år lykkes det meste. Andre år går noget galt. Sådan er det.
Samtidig er haver og små dyrkningsprojekter blevet en del af en bredere byttekultur. Folk giver frø videre, deler stiklinger og bytter erfaringer om, hvad der fungerer i deres egen jord. Det gør hele interessen mindre højtidelig. Man behøver ikke at møde op med en perfekt havebog under armen. Det er nok at være nysgerrig og have lyst til at prøve.
Frø på biblioteket
Et konkret eksempel i Varde var arrangementet Frøfest: Frøbytte, Frøsnak og lancering af Frøbiblioteket, som var på kalenderen i 2024. Her var ideen ikke bare at få folk indenfor til et enkelt oplæg, men at skabe et sted, hvor overskudsfrø og viden kunne cirkulere lokalt. Det er faktisk en ret god måde at forstå udviklingen på. Det handler nemlig ikke kun om at købe sig til nye ting, men om at bruge det, man allerede har, og få mere ud af det sammen med andre.
Der er også noget meget dansk over den tilgang. Ikke på den store symbolske måde, men helt praktisk. Hvis nogen har for mange frø, og andre mangler nogle at starte med, så giver det jo god mening at dele. Det samme gælder stiklinger, små planter og erfaringer. Den slags gør det lettere at komme i gang, især for dem der ikke har dyrket noget før.
Hvad man faktisk kan dyrke
Noget af det, der gør haveinteressen mere tilgængelig, er, at man ikke behøver at have en stor grund for at få noget ud af det. Mange begynder med krydderurter, salat, radiser eller et par tomatplanter i krukker. Det er overskueligt, og man får hurtigt en fornemmelse af, om man har lyst til mere. Andre går mere grundigt til værks med højbede, drivhus eller små køkkenhaver.
Hos Haveselskabet findes der da også konkrete råd om, hvad man kan så, hvornår man kan gå i gang, og hvordan man planlægger sin sæson. Den slags er nyttigt, netop fordi havearbejde ellers let kan virke mere kompliceret, end det egentlig er. Mange kommer jo længst ved at starte småt og finde ud af, hvad de gider at holde fast i, når april bliver til juni, og ukrudtet begynder at mene noget andet.
Mere end en trend
Noget tyder også på, at interessen ikke bare er en kort bølge. Mange har nemlig opdaget, at det giver en særlig tilfredshed at følge noget over tid, især når resultatet er så konkret. Man kan se, om det spirer. Man kan smage forskel på hjemmedyrkede krydderurter og dem fra køledisken. Man kan mærke, om jorden trænger til regn. Det er en anden slags opmærksomhed, end den de fleste bruger resten af dagen.
Måske er det netop derfor, at frø, stiklinger og små dyrkningsprojekter fylder mere nu. Ikke fordi alle pludselig vil være selvforsynende, men fordi det giver mening at bruge tid på noget, der vokser langsomt og kræver lidt tålmodighed. Det passer faktisk meget godt til en hverdag, hvor meget andet går hurtigt.
I Varde ligner det i hvert fald ikke noget, der forsvinder igen lige med det samme. Så længe folk bliver ved med at mødes om idéer, dele overskud og få lyst til at prøve noget nyt i jorden, vil interessen nok holde.
