Vi kickstarter havesæsonen med frøbytning og oplæg af Frønørden Tony Bülow og Christian Fosgrau.
Havesæsonen står for døren, og det kribler i fingrene for at komme i gang.
På Varde Bibliotek kickstarter vi sæsonen med en stor frø-byttedag og lancering af vores nye Frøbibliotek. Tag dine overskudsfrø med fra sidste sæson, og byt dem til nye spændende sorter.
Husk små poser med navn på frøene. Har du allerede fået sået for mange små planter, eller lavet stiklinger af potteplanter, du har lyst til at dele, så tag dem endelig med.
Tony Bülow, kendt fra bloggen Frønørdens Blog, fortæller om sit arbejde med Lille Lise, Lykkeposer til Frøspirer og Stop spild af frø. Lille Lise er en helt særlig tomatsort, Tony har udviklet og navngivet. Frøene fra den må ikke sælges, kun byttes og gives bort.
Efter oplægget er der mulighed for at få en lykkepose og frø fra Lille Lise med hjem. Desuden vil Tony vise eksempler på hvordan man Gendyrker noget af sit grønne affald.
Christian Fosgrau deler ud af sin erfaring og viden om frøindsamling og stiklinger. Christian fortæller bl.a., hvordan han opbevarer og tager frø, hvilke spændende sorter man kan dyrke, når man selv sår. Og så viser han, hvordan man kan tage stiklinger af rosmarin, så man aldrig løber tør.
Marie Feddersen, formidler på Varde Bibliotek, fortæller om konceptet bag Frøbiblioteket.
Om det er din første sæson i haven, eller du er en garvet haveentusiast, er uden betydning. Alle er velkommen! Der er kaffe og god stemning på kanden. Vi bytter ikke bare frø, men også grønne fifs og ideer. Har du selv en særlig viden om noget, du kunne tænke dig at dele i et lille oplæg, er du velkommen til at skrive en mail til Marie Feddersen på mafe@vardebib.dk.
Til alle vores arrangementer er der begrænsede pladser. Derfor er det vigtigt, at du bestiller billet. Så er du sikker på at få en plads og ikke går forgæves. Du modtager også beskeder, hvis der opstår ændringer i arrangementet.
Se mere om begivenheden her.