BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bliver du nysgerrig, når det har regnet 40 mm på en nat? Og har du helt styr på hvilken højde din egen bolig ligger i? – så passer du perfekt ind her!
Vi mangler en kollega der kan omsætte teknisk viden om spildevand og regnvand til gode brugbare løsninger i by og land. Og én der har lyst til at udfordre tværfaglige samarbejder, sammen med dine nærmeste kollegaer.
Dine arbejdsopgaver vil være indenfor spildevand og klimaområdet blandt andet:
- Myndighedsbehandling i forbindelse med separat kloakering.
- Myndighedsbehandling i forbindelse med håndtering af regnvand, både som LAR og udledning til recipienter.
- Arbejde med tekniske løsninger og formidling af vandhåndtering i Varde Kommune, herunder i sommerhusområderne.
- Projekter til håndtering af nedbør, hvor du vil være med i hele processen fra idegenerering og følge projektet helt til dørs, f.eks. i forbindelse med kommunale byggemodninger.
- Fagligt bidrag til kollegaer ved tværgående sagsbehandling.
Bare rolig – vi hjælpes ad om opgaverne. Du bliver en del af ”Jord og Grundvand” i Naturcenteret, som er et erfarent team bestående af ingeniører, biologer og geologer. Vi arbejder selvstændigt med vores opgaver, men er gode til at sparre løbende.
Du er sandsynligvis uddannet ingeniør eller lignende, men du kan også have erhvervet dine kompetencer ad andre veje. Det vil være mulighed for at sammensætte opgaverne efter dine interesser og kompetencer, men vi forventer, at du har ambitioner og interesse indenfor håndtering af spildevand og regnvand.
Vi lægger vægt på at du:
- Har kendskab til spilde- og regnvandshåndtering
- Har forståelse for vigtigheden af faglighed, saglighed og grundighed i opgaveløsning og rådgivning
- Kan samarbejde og sparre med mange forskellige faggrupper.
- Har flair for kontakt og dialog med borgere, entreprenører og øvrige interessenter
- Er serviceminded og god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt
- Er selvstændig og fleksibel i din opgaveløsning
I Naturcenteret får du kollegaer, som arbejder med vandløb, klimatilpasning, spildevand, naturbeskyttelse jord og grundvand samt udvikling af byernes og lokalområdernes grønne strukturer. I Naturcenteret bliver du en del af en dedikeret arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø, som vægter social trivsel højt. Afdelingen er præget af en uformel, men professionel tilgang til opgaverne. Vi arbejder tillidsbaseret og vi synes, at det skal være rart og sjovt at gå på arbejde.
Varde Kommune har en fantastisk beliggenhed som den vestligste kommune i Danmark. Vi har den barske natur med strande, klitter og hede mod vest; vi har ådalene og skovene og det mere frugtbare landskab mod øst. Vores bymiljø er blevet til med afsæt i dette, og vi arbejder respektfuldt med denne arv.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er som udgangspunkt en 30 timers ansættelse fra den 1. juli 2024 eller hurtigst muligt derefter.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen kræver kørekort. Du skal arbejde på rådhuset på Bytoften 2, 6800 Varde.
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte leder af Naturcenteret Klaus Bertram Fries på 7994 7110, eller Mai-Britt Hemme på 7994 7177
Du kan besøge kommunens hjemmeside www.vardekommune.dk.
Ansøgningsfrist er den 28. april 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag og tirsdag den 6. og 7. maj 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Varde Kommune, Bytoften, 2, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6024274