BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Engageret voksenspecialunderviser til Center for Specialundervisning for voksne i Esbjerg.
Vi søger en voksenspecialunderviser til en tidsbegrænset stilling på 3 år til vores kursusafdeling. Stillingen er på 37 timer ugentlig med tiltrædelse senest den 1. oktober 2023.
Vores kursusafdeling (VSU) tilbyder kompenserende specialundervisning til voksne, som har funktionsnedsættelser, som følge af fysiske og/eller psykiske udfordringer fx erhvervet hjerneskade, senfølger efter hjernerystelse, stressbelastning, specifikke og/eller generelle indlæringsvanskeligheder, psykisk sårbare m.fl.
Formålet med VSU er at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelse, så kursisten på den måde oplever øget mulighed for at tage aktivt del i samfundslivet i og udenfor arbejdsmarkedet.
Undervisningsbegrebet i specialundervisning for voksne er karakteriseret ved:
• At undervisningen er en tidsbegrænset aktivitet.
• At undervisningen har en klar målsætning.
• At der i undervisningsforløbet sker en planlagt progression.
• At undervisningsforløbet kan evalueres.
Undervisningen foregår som udgangspunkt i dagtimerne på CSV-Esbjerg i Vester Nebel, Stokbrovej 16, 6715 Esbjerg N., eller i Ribe, Ørstedsvej 36, 6760 Ribe
Undervisningen tilrettelægges og gennemføres selvstændigt med mulighed for tæt samarbejde og dialog med et fagligt stærkt team. Der vil være løbende optag på alle vores VSU-hold.
Vi søger:
En fagligt velfunderet person med bred erfaring indenfor undervisning af borgere med funktions-nedsættelser. Som redskab i undervisningen har du fx erfaring med kost og sundhed, egenomsorg, energiforvaltning, struktur og velfærdsteknologi.
En uddannet lærer og gerne med videreuddannelse indenfor specialundervisning og/eller voksenundervisning.
En der kan arbejde selvstændigt og fokuseret, og kan tilrettelægge didaktisk velovervejede og målrettede undervisningsforløb samt formulere undervisningsmål og beskrive progression.
Som menneske er du både empatisk, anerkendende, imødekommende og engageret, og du har et positivt livssyn. Du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt, har humor og besidder gode samarbejdsevner.
Du skal være rustet til at være i den professionelle relation med mennesker med udfordringer, og det er en fordel, hvis du har kendskab til arbejdet med målgruppen.
Vi tilbyder:
Et opstartsforløb, hvor du, alt efter dine forudsætninger, vil blive introduceret til hverdagen på CSV og til vores samarbejdspartnere.
En arbejdsplads hvor faglig udvikling og vidensdeling er i fokus, og hvor der er gode muligheder for sparring med kolleger og leder.
En arbejdsplads hvor der er plads til humor.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sektionsleder Thomas Knudsen på mobil 40218587.
Alle kvalificerede, uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse i stillingen bliver straffeattest indhentet
Ansøgningsfrist fredag d. 11. august 2023
Forventet samtaler den 16. eller 17. august 2023 om eftermiddagen
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Esbjerg kommune, Stokbrovej 16, 6715 Esbjerg N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://esbjerg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=58ec6693-1a0a-4452-8721-3c855b442c60
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852092