Varde Kommune: Visionær og strategisk områdeleder til plejeboligerne i Varde Kommune søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi er stolte af vores plejeboliger på ældreområdet. Vi leverer hver dag kvalificerede ydelser til borgere, der har brug for hjælp og støtte. Vi søger en områdeleder, der vil føre dette endnu videre. Du brænder for at skabe gode og trygge rammer og har samtidig evnerne og viljen til at udstikke retning og gå forrest med blik for det realistisk mulige.

I Varde Kommune har vi fokus på at hverdagslivet skal kunne leves som den enkelte ønsker det og vi har som kommune en vigtig opgave i at understøtte og hjælpe den enkelte borger efter behov. Derfor vil du opleve en organisation hvor samarbejdet med beboeren og deres pårørende vægtes meget højt.

Områdelederne har en nøgleposition på ældreområdet, både fordi opgaver på området er komplekse, og fordi der er mange meninger og ønsker til, hvad der skal leveres. 

Som områdeleder vil du opleve en arbejdsplads, der er ambitiøs og seriøs på borgernes vegne, og samtidig en arbejdsplads med en uformel tone og et godt miljø – og en stor gruppe medarbejdere, der hver dag gør en helt særlig indsats og i fællesskab løfter en central opgave. 

 

Hvad kan vi tilbyde?

Du får en spændende stilling med mulighed for at sætte dit præg på fremtidens løsninger. Du vil opleve et politisk bagland, som er klar til at tage ansvar, og du bliver leder af dygtige teamledere, som forstår udfordringen og er medspiller i den daglige opgaveløsning. 

Området har været gennem en større organisationsændring for knap halvanden år siden, og er fortsat ved at finde sine ben i den forandring. Der opleves stadig et behov for udvikling og tilpasning i forhold til den nye organisering. 

stillings og funktionsbeskrivelsen kan du læse mere om stillingen. 

Kom lidt tættere på os og på opgaven ved at se denne video

Hvem er du?

Der kan være flere veje til denne stilling, men vi forudsætter, at du har et gedigent kendskab og et stort engagement til området, forventeligt har du en sundhedsfaglig baggrund. 

Du har ledelseserfaring, og ideelt set har du også erfaring med ledelse af ledere. Du kan varetage både den daglige personaleledelse med nærvær og ledelsen på afstand, hvor du sammen med lederne skaber sammenhæng i lederteamet. Har du en ledelsesmæssig efteruddannelse ser vi det som en fordel.

Vi søger en visionær og ambitiøs områdeleder, der vil stå i spidsen for vores plejeboligområde og indgå i et tæt samarbejde med den øvrige ledelse på ældreområdet.

Dine kolleger og medarbejdere vil karakterisere dig som blandt andet vedholdende, relations skabende, ordentlig og en god kommunikator med et godt overblik. 

Du har indsigt i økonomistyring og har erfaring med kommunale budgetter. Du har erfaring med at drive processer og kan gøre det på en måde, så der skabes mening, retning og fælles ejerskab. 

Du kan agere i en politisk ledet organisation, og forstår rollen og niveauet for en områdeleder. 

Har du samtidig stort engagement i borgerne og kan udvikle og gentænke opgaveløsningen i respekt for borgernes behov i samarbejde med medarbejdere og ledere, så er du den, vi søger. 

 

Lidt mere om jobbet
Som områdeleder refererer du til Ældrechefen, og du bliver personaleleder for 9 teamledere og en souschef, der er ledere for ca. 270 medarbejdere fordelt på 9 plejecentre. I samarbejde med teamlederne er du ansvarlig for drift, økonomi, koordinering og udvikling af indsatser i området. Og du har ansvaret for medarbejdernes trivsel og kompetenceniveau og udvikling –elementer vi vægter højt.

Som ny områdeleder indgår du i ledergruppen med de øvrige områdeledere og ældrechefen, og sammen sætter I retningen i forhold til den faglige, strategiske, organisatoriske, økonomiske og udviklingsmæssige fremdrift. 

Lønnen fastsættes efter konkret forhandling i forhold til relevante kompetencer, med et forventet lønniveau på ca. 670.000kr. Hertil kommer pension.

For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte Ældrechef Lone Boysen enten via mail: lboy@varde.dk eller på telefon: 2148 9779

 

Ser du dig selv som ny områdeleder?

Så send din ansøgning inden d. 25. oktober kl. 23.59 

Vi håber, du er klar til at begynde senest den 1. januar 2024.

Første samtale er den 3. november og anden samtale er den 9. november. Mellem de to samtalerunder kan du forvente en individuel samtale med ældrechefen at skulle besvare en kompetenceprofil, ligesom vi indhenter referencer. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Varde Kommune, Bytoften, 2, 6800 Varde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://varde.career.emply.com/ad/visionaer-og-strategisk-omradeleder-til-plejeboligerne-i-varde-kommune-soges/2m9zv1/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907838

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet