BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hos os har vi fokus på kulturen: Vi arbejder med fællesskaber i de professionelle relationer, engagement, faglighed, ærlig og konstruktiv kommunikation, anerkendelse og rummelighed af forskelligheder og kompetencer hos både borgere og medarbejdere.
Hos os indgår du i et mindre team af medarbejdere, som alle arbejder selvstændigt og som også tilbyder sparring, nysgerrighed, faglighed, er videbegærlige og har interesse for hinandens opgaver og arbejdsområder. Du indgår i den samlede organisation Vejledning, hvor vi yder socialpædagogisk støtte til målgruppen indenfor handicap- og senhjerneskade borgere.
Vi arbejder med forskellige metoder, som giver mening i forhold til at sætte de bedste rammer for udvikling hos de enkelte borgere via gruppeforløb, åbent tilbud, individuel støtte samt digital støtte. Vi arbejder på flere måder på at skabe mulighed for at indgå i udviklende fællesskaber.
Vi arbejder selvstændigt og arbejdstiden planlægges, så det er i overensstemmelse med de behov og opgaver, vi har samt med udgangspunkt i de mål, som borgeren arbejder med.
Hos os bruger vi flere metoder:
Vi arbejder med den kerneprofessionelle kompetence i mellemmenneskelige relationer, KRAP metoden, samt med et særligt fokus på neuropædagogisk tilgang til det enkelte menneske og dennes forståelse af sig selv og sin omverden. Vi arbejder med det brede sundhedsperspektiv samt med recovery-orienteret rehabilitering
Hos os vil vi gerne have:
Du motiveres af at støtte mennesker i at opnå selvstændighed, mestring og trivsel i hverdagen. Du arbejder tværfagligt og sikrer via relationsarbejde de bedste forudsætninger for udvikling og et meningsfyldt liv.
Vi ønsker en kollega, som bidrager med sin faglighed og sin personlighed til vores fælles arbejdskultur og som bidrager til både det store og det lille fællesskab på tværs i såvel egen organisation som i kommunen, og som arbejder ud fra et fælles værdisæt, som indeholder ordene: Ordentlig, værdiskabende samt stærk.
Hos os mangler vi en uddannet pædagog med kørekort og som har erfaring i at arbejde med mennesker med behov for støtte og vejledning i hverdagen.
Har vi din interesse, så kontakt afdelingsleder Charlotte Lyst på 5151 8582 eller tag en snak med en af dine kommende kollegaer Liselotte på 3052 7039
Samtaler holdes den 27. september 2023
Ansøgningsfrist: Den 18. september 2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Varde Kommune, Bytoften 2, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://varde.career.emply.com/ad/vejledning-soger-en-paedagog-med-lyst-og-interesse-for-at-arbejde-med-menne-sker-m/6iqm5f/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5901003