Varde Kommune: Varde kommunale Tandpleje søger tandlæge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Varde kommunale Tandpleje udvider tandlægegruppen, da vi har tandlæger på barsel og får mange nye patienter som følge af, at de 18-22-årige kan blive i den kommunale tandpleje.

Vi søger en eller flere tandlæger til at udfylde en fast fuldtidsstilling dvs. 35 timer per uge gerne med tiltrædelse 1. december 2023.

Varde kommunale Tandpleje arbejder efter visionen Sunde tænder – et fælles ansvar. Vi er optaget af at give patienterne reelle valg. 

Har du lyst til at blive en del af vores Tandpleje, hvor vi vægter arbejdsfællesskabet højt, fordi vi tror på, at det er vejen til at bevare trivslen i Tandplejen? Du skal kunne lide at have travlt. Og du skal være ambitiøs i relation til din faglige udvikling. Vi er i gang med en faglig udviklingsproces, som du sagtens kan nå at være med til. Og kan du lide at arbejde med børn og unge, specialtandpleje og socialtandpleje, så hører vi meget gerne fra dig.

Om jobbet

Vi lægger vægt på, at du

  • Er uddannet tandlæge
  • Har et solidt fagligt opdateret fundament – hvis du er erfaren
  • Har en positiv tilgang til dit arbejde og har lyst til at udvikle dine kompetencer sammen med resten af teamet
  • Udfører dit arbejde samvittighedsfuldt og omhyggeligt
  • Er kvalitetsbevidst og serviceminded i udførelse af kerneopgaven
  • Prioriterer arbejdsfællesskabet og trives med at arbejde i et team, hvor du aktivt bidrager i sparring og videndeling
  • Har social forståelse og et positivt menneskesyn
  • Er energisk og engageret i dit arbejde samt er hurtig til at sætte dig ind i nye opgaver og udfordringer
  • Er åben og samarbejdsvillig med godt humør

Vi tilbyder til gengæld

  • Et spændende og afvekslende arbejde i en stor tandpleje, hvor der er fokus på faglighed, kvalitet og fællesskab og mulighed for tæt samarbejde og faglig sparring og videndeling med Tandplejens øvrige medarbejdere
  • Mulighed for videre- og efteruddannelse dels internt og dels eksternt
  • At udfordre dig på din tandlægefaglighed med alle typer af behandlinger
  • At stille lupbriller til din rådighed, samt individuelt tilpasset høreværn
  • En høj grad af kompetence og ansvar til dig

Om os

Tandplejen i Varde leverer i dag tandpleje til cirka 11.500 børn og unge i alderen 0-20 år. I de kommende år vil yderligere et par tusinde unge op til 22 år blive hos os i tandplejen. Vi har desuden cirka 250 specialtandplejepatienter og socialtandplejepatienter.

Tandplejen er centraliseret i en stor og moderne klinik, og sundhedsplejen bor i samme hus. Fra efteråret etableres der endvidere Familiehus i vores bygning. Tandplejen er fuldt digitaliseret med elektronisk journal (TK2) og digital røntgen (Visiquick). Vi anvender desuden talegenkendelse. 

Tandreguleringsopgaven er udliciteret til en privat aktør, som har til huse sammen med Varde kommunale Tandpleje, og der er et udbredt samarbejde til gavn for patienter, forældre og medarbejdere. 

I Varde kommunale tandpleje er vi ud over dig 9 tandlæger, 2 tandplejere, 19 klinikassistenter, 1 sekretær, 2 husassistent, 1 mobil kirurg samt 1 overtandlæge. Tandreguleringen består af 2 specialtandlæger, samt 5 klinikassistenter.

 

Yderligere oplysninger
Yderligere information kan findes på Tandplejens hjemmeside www.tandplejen.vardekommune.dk eller ved henvendelse til overtandlæge Birthe Cortsen mobil 21 59 66 25.   


Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter gældende overenskomst. 

Tiltrædelse den 1. december 2023 eller snarest derefter. 

 

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er 27. september 2023 og ansøgning skal ske via dette link.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 3. oktober.

Varde Kommune indhenter børneattest for medarbejdere, der arbejder med børn under 15 år. Attesten skal ikke sendes med ansøgningen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Varde Kommune, Lerpøtvej 50, 6800 Varde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://varde.career.emply.com/ad/varde-kommunale-tandpleje-soger-tandlaege/keqp3h/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5903423

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet