Varde Kommune: To udekørende studentermedhjælpere til it-afdelingen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Varde Kommunes it-afdeling vil mere end at være en dygtig afdeling, der sidder på Rådhuset. Vi vil også være mere aktivt til stede ude på plejecentre og andre steder, hvor medarbejderne dagligt anvender forskellige digitale løsninger og enheder. Her ønsker vi at være parate til at kommunikere og aflaste medarbejderne. It er nemlig noget alle ansatte i Varde Kommune skal oplever som trygge og hjælpsomme værktøjer. Deler du vores nysgerrighed - og vilje til at ville mere - så læs videre om årets vel nok fedeste studiejob. 

Om stillingen:

Vi søger to studentermedhjælpere til It-afdelingen. Her vil du indtræde i en vigtig rolle som fremskudt servicemedarbejder ude blandt Varde Kommunes mange forskellige ansatte. Dine opgaver vil omfatte direkte kontakt med medarbejdere og ledere, hvor du vil være med til at løse daglige udfordringer, optimere it-løsninger og skabe gode digitale oplevelser for kollegaerne i Varde Kommune. Stillingen er en projektansættelse og løber i første omgang til maj 2024.

Du skal blandt andet:

  • yde teknisk support og assistance f.eks. med anvendelsen af mobile enheder
  • aflevere, hente og opsætte udstyr
  • se, lytte og føle så it-afdelingen får tilbagemeldinger om, hvad der rør sig

Vi ser gerne, at du:

  • er i gang med en it-relevant uddannelse, men vi er klar på at du udfordrer os her!
  • har stærke kommunikationsevner, og trives i en rolle med direkte brugerinteraktion
  • kan arbejde ca. 10 timer om ugen, gerne sen eftermiddag eller aften
  • har kørekort (så du kan køre i en toptunet kommunebil)

Om it-afdelingen

It-afdelingen har vin- og ølkendere, hackere, en hjemmeværnsmand, gamere, campister, droneflyvere, skakspillere, familiemennesker, singler, film freaks en bedstemor og en enkelt nordmand - og vi glæder os til at finde ud af, hvad du kommer med af interesser og kompetencer. 

Vi består af 17 kommende kollegaer fordelt på elever, praktikanter, it-konsulenter, it-infrastruktureksperter, udviklere, en it-sikkerhedskonsulent (uden sølvpapirshat), et par fagkoordinatorer og en ganske flink It-chef. Du vil derfor aldrig stå uden et kompetent bagland, hvor du kan trække på viden og gode praksisser.

Vi tilbyder:

  • sparring og uddannelse i it-afdelingen 
  • fleksible arbejdstider, der kan tilpasses dit studie og dine fritidsinteresser
  • mulighed for at arbejde direkte i spændingsfeltet mellem mennesker og teknologi

Vores ansættelsesproces:

  1. Du finder eller får tilsendt dette opslag
  2. Du læser opslaget
  3. Du bliver nysgerrig, fascineret og får lyst til at udfordre os
  4. Du fortæller os, at du er interesseret (ansøg, mail, råb eller opringning)
  5. Du kommer ind, møder holdet som bekræfter, hvor godt her er at arbejde (de lyver ikke)
  6. Du fortæller alle, hvor fantastisk dit liv er blevet, efter du begyndte at arbejde i Varde Kommune

Er du klar til at ’ville mere’ og være med til at gøre en forskel for Varde Kommunes medarbejdere? Så send din ansøgning, og gerne et CV, senest 18. september kl. 18:00. Vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt Rainar Marstrand på tlf. 7994 6844 eller raim@varde.dk for mere information – vi giver også gerne en rundvisning, så du kan møde os - og opleve arbejdspladsen inden du søger.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Varde Kommune, Bytoften 2, 6800 Varde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://varde.career.emply.com/ad/to-udekorende-studentermedhjaelpere-til-it-afdelingen/nykcpi/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5897721

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet