BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med i forreste linje til forsvar mod de sikkerhedsmæssige trusler rettet mod danske militære enheder?
Har du gode analytiske evner og er struktureret, har du sandsynligvis profilen som Counter Intelligence operatør inden for sikkerhedsefterretningstjenesten.
Er du samtidigt observant, har øje for de små afvigelser og god til at skabe relationer, er du måske den nye medarbejder vi søger.
Om os
Efterretningsregimentet, som favner hovedparten af Hærens efterretningskapaciteter, består af en regimentsstab,1. Intelligence Surveillance and Reconnaissance Bataljon (ISRBTN) og 2. Military Intelligence Bataljon (MIBTN), idet 1. ISRBTN operativt er underlagt 1. Brigade.
Efterretningsregimentets enheder er, med undtagelse af Elektronisk krigsførelseskompagniet (EWKMP) garnisoneret på Varde Kaserne, idet sidstnævnte er garnisoneret på Ryes Kaserne i Fredericia.
Human Interaction Kompagniet (HIKMP) indgår i 2. Military Intelligence Bataljon. Bataljonen leverer efterretninger til Hæren og dennes udsendte enheder, uddanner efterretnings- og påvirkningsenheder, gennemfører militære sikkerhedseftersyn, forestår uddannelse i Conduct After Capture samt gennemfører og forestår uddannelse af værnepligtige og konstabelelever for efterretningstropperne.
HIKMP blev oprettet i januar 2022, og indeholder tre specialer - en Human Intelligence deling (HUMINT), en Informationsaktivitetsdeling (IADEL) og en Counter Intelligence sektion (CI), hvor du vil indgå.
I kompagniet hersker der en åben, imødekommende og respektfuld omgangstone, hvor der lægges vægt på faglighed og vidensdeling, samt et godt kammeratskab på tværs af kompagniets specialer.
Vi udsender p.t. fast et bidrag til Kosovo, ligesom vi bidrager med personel til NATO beredskaber, samt med instruktører til udenlandske kurser hos vores samarbejdspartnere. Vi er et officers- og mellemledertungt kompagni med megen dynamik og mangeartede opgaver.
Om stillingen
Du vil som CI operatør komme til at beskæftige dig med Counter Intelligence, hvor trusler mod danske styrker er omdrejningspunktet. Truslerne omhandler Terrorisme, Spionage, Sabotage, Undergravende virksomhed, Organiseret kriminalitet, Civile uroligheder og Cyber, i daglig tale omtalt TESSOCC.
Som CI operatør arbejder du selvstændigt og i mindre hold, med henblik på at identificere og imødegå trusler mod danske interesser, hvilket kræver selvstændighed, en struktureret tilgang til opgaveløsningen og evnen til at fordybe sig i et område. Opgaver udføres i et tæt samarbejde med øvrige nationale og internationale samarbejdspartnere inden for CI- og sikkerhedsområdet.
Dine hovedopgaver vil være at assistere med den daglige gennemførelse af sikkerhedsefterretningstjenesten inden for Hæren. Du vurderer og analyserer modtagne efterretninger og trusselsvurderinger med henblik på at implementere modforanstaltninger til styrkelse af sikkerheden. Du forestår efterretningsbriefinger og underviser indenfor de forskellige discipliner i sikkerhedsefterretningstjenesten.
I perioder vil der være mulighed for kompetenceudvikling og fordybning inden for egne fagområder og herunder kursusvirksomhed inden for et bredt område af efterretningstjenesten generelt og mere specifikt inden for sikkerhedsefterretningstjenesten.
Stillingen indbefatter rejse-, kursus- og mødeaktivitet i ind- og udland, hvorfor fleksibilitet omkring mødetid og sted, tilgodeses. Der vil således være mulighed for afvikling af merarbejde, så det tilgodeser den enkelte medarbejder.
Om dig
Du er premierløjtnant. Hvis du er omfattet af lokal tjenesteplan kan der være særlige forhold gældende omkring en eventuel ansættelse. Er du reserveofficer og har mod på en tidsbestemt ansættelse opfordres du ligeledes til at søge.
Du har overstået ledelsesdelen som delingsfører med godt resultat og er nu klar til at bruge dine kompetencer og kvalifikationer i en mere analyserende rolle, hvor du til gengæld får tid til fordybelse, uddannelse og samtidigt får stabilitet i hverdagen med tid til familien.
Du evner at prioritere stillede opgaver og er hjælpsom af natur. Du er tillidsvækkende men vigtigst, så besidder du evne og vilje til at dygtiggøre dig indenfor dit virke. Du er nysgerrig, da du gerne vil have helhedsbilleder men er tillige skeptisk og undrende. Du ser forsvaret som en helhed, og ikke som selvstændige enheder. Du er fokuseret og struktureret i din opgaveløsning og låser dig ikke fast på rutiner og ”plejer”.
Du er god til at formulere dig, både på skrift og i tale. Dine færdigheder på en computer dækker brug af Microsoft Office pakken, men er bestemt ikke begrænset hertil.
Afhængig af din baggrund, skal du gennemgå et fagligt fokuseret uddannelsesforløb, der vil sætte dig i stand til at virke som CI operatør i internationalt regi, samt kunne støtte og rådgive hærens enheder nationalt.
Har du erfaring fra kontraefterretningstjeneste, efterretningstjeneste, politiet, sikkerhedsbranchen eller militær sikkerhed er det et plus, men det afgørende er, at du har en oprigtig interesse for området. Villighed til kompetenceudvikling er en selvfølgelighed.
Den vigtigste egenskab som du besidder er imidlertid, at du er top motiveret og indstillet på at gøre en forskel. Så skal vi nok klæde dig på.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Fast tjenestested vil være Varde Kaserne i Varde.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Chefsergent Leif Nowak på telefon 2162 3736.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Camilla Boye ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9192 eller mail: FPS-CAB@mil.dk.
Ansøgningsfristen er den 8. oktober 2023. Samtaler gennemføres umiddelbart herefter.
Ansættelse hurtigst muligt efter aftale.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice.
Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.
Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job.
Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder.
I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer.
Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune.
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder.
Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger.
Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk.
Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent i Varde Kommune, Nadia Steinicke på telefon 79 94 65 05 / 30 34 46 25 eller mail nste@varde.dk og bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, 20 47 32 06.
OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste.
Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.
Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.
Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 295 fastansatte.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Varde Kaserne, Hjertingvej 127, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185677&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908446