BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for udvikling og er analytisk og strategisk skarp, så er du måske den udviklingskonsulent vi søger til at understøtte ledergruppen på Bo- og Rehabiliteringscenter Lunden. Det er en nyoprettet stilling på 30 timer med opstart hurtigst muligt
Bo- og rehabiliteringscenter Lunden er et specialiseret tilbud målrettet mennesker, som har pådraget sig en hjerneskade. Lunden har en tydelig position på hjerneskadeområdet og modtager borgere fra hele landet. Lunden tilbyder:
- midlertidige botilbud (rehabiliteringsophold efter SEL §107 og SUL §140)
- længerevarende botilbud (SEL §105/85 og §108)
- aktivitets- og samværstilbud målrettet borgere fra Varde Kommune (SEL §104)
For at sikre Lundens position indenfor specialiseret rehabilitering i fremtiden, har det været en spændende proces i gang med bl.a. en markedsundersøgelse. På baggrund af dette er der lavet en udviklingsplan Fremtidens Lunden og denne nye stilling.
Vi søger en udviklingskonsulent til Bo- og rehabiliteringscenter Lunden, som brænder for at understøtte ledergruppen i at Lunden fastholder sin position indenfor specialiseret rehabilitering. Samtidig med ønsker vi en udviklingskonsulent, der via en systematisk og analytisk tilgang kan bidrage til implementering af udviklingsplanen for Lunden, herunder facilitere, udvikle og gentænke kerneopgaven, organisationen og eksterne samarbejdsrelationer i samarbejde med medarbejdere og ledergruppen.
Som Udviklingskonsulent skal du i samarbejde med ledergruppen kunne sætte retning for Lundens udvikling de kommende år, så Lunden kan imødekomme kommunernes efterspørgsel og fortsat lever op til de gængse standarder og anbefalinger indenfor specialiseret rehabilitering. Udviklingsarbejdet skal afdække en fremtidig retning for Lunden, så vi lever op til vores vision: Vi vil være den foretrukne udbyder af specialiseret rehabilitering for mennesker med erhvervet hjerneskade – dem man ringer til. Vi har derfor behov for en udviklingskonsulent som kan understøtte ledelsen med analyser og tiltag der kan kvalificere den strategiske udvikling og opfølgning af fremtidens indsatser.
Primære arbejdsopgaver:
- Udarbejdelse af udvikling- og analyseopgaver til ledelsen
- Skabe grobund for datadrevet ledelse og udvikling
- Beskrive nuværende og fremtidige indsatser
- Understøtte udvikling af nuværende og fremtidens indsatser
- Understøtte at vi har de indsatser og tilbud, som der efterspørges
- Indgå i en markedsføringsplan
- Være tovholder på det eksterne samarbejde
Hos os får du:
En spændende stilling på en specialiseret enhed med høj faglighed og kompetente medarbejdere. Du vil få tæt samarbejde med ledergruppen på Lunden, som består af en Områdeleder og tre afdelingsledere. En stor arbejdsplads med kompetent og tværfaglig sammensat medarbejdergruppe på 120 personer, som aktivt går ind i opgaveløsningen, og som alle er placeret på samme matrikel. Lunden vægter, tillid, læring og engement højt.
Om dig:
Der kan være mange veje til jobbet som udviklingskonsulent på Lunden. Det er en klar fordel, hvis du har en akademisk baggrund evt. som en overbygning på en socialfaglig, sundhedsfaglig eller en helt tredje uddannelsesbaggrund. Vi forestiller os at du:
- Har særlig interesse for datamonitorering, statistik og evaluering
- Har flair for samarbejde med forskellige faggrupper
- Er systematisk, grundig og følger opgaverne til dørs
- Kan agere i spændet mellem en politisk organisation og markedsvilkår
- Er nysgerrig og proaktiv i din tilgang til analysearbejdet
- Er handlingsorienteret – får ting til at ske
- Har gode kommunikationsevner og kan formidle problemstillinger, analyser og anbefalinger klart og præcist, både mundtligt, skriftligt og visuelt.
- Har erfaring med at udvikle, facilitere og understøtte processer
Det er vigtigt, at du repræsenterer Varde Kommunes værdier: ordentlighed, værdiskabende og stærk og at det kommer til udtryk i din arbejdstilgang og i dit samarbejde med interne og eksterne kollegaer.
Yderligere information
Du kan læse mere om Lunden her, ligesom du er velkommen til at kontakte Områdeleder Margrethe Als tlf. 79948748
Tidsplan
Send din ansøgning sammen med CV senest den 15. feb. 2024.
Samtaler til foregå i uge 8.
Ansættelsen er med tiltrædelse forventelig 1. april 2024. Løn fastsættes efter gældende overenskomst.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Varde Kommune, Lundvej 135 A, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5977631