Uddannelsesofficer til Conduct After Capture sektionen ved 2. Military Intelligence Bataljon

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du interesseret i tjeneste inden for et yderst aktuelt og krævende speciale med mulighed for fordybelse og undervisning?
Har du gode kompetencer inden for uddannelsesplanlægning og kommunikation?

Så opfordres du til at søge stillingen i Conduct after Capture sektionen ved Efterretningsregimentet.

Om os

Conduct After Capture sektionen (CACSEK) er en del af 2. Military Intelligence Bataljon (2 MIBTN) ved Efterretningsregimentet i Varde.

CACSEK kerneopgave er at planlægge, tilrettelægge og gennemføre CAC uddannelser i Forsvaret. CACSEK er ligeledes ansvarlig for sagsbehandling og den taktiske udvikling inden for CAC området, med henblik på at holde uddannelserne aktuelle og relevante.

CACSEK har fem faste medarbejdere, samt en stor uddannelseskadre bestående af personel i reserven. Da uddannelserne er obligatoriske i forbindelse med udsendelse, har vi en omskiftelig hverdag med en del rejseaktivitet. Der er derfor behov for en engageret og fleksibel indsats for at få hverdagen til at hænge sammen. Til gengæld arbejder vi meget selvstændigt og har stor indflydelse på egne arbejdsvilkår, herunder planlægning af tjeneste og afspadsering.

Om stillingen

Du får en central rolle i forhold til CACSEK uddannelser. Du bliver en af fire medarbejdere, der står for driften, planlægningen, gennemførelsen samt evalueringen af uddannelserne på niveau B og C. Derudover vil du i samarbejde med CACSEK øvrige medarbejdere varetage sagsbehandling indenfor CAC området, herunder udvikling af uddannelserne og kompetenceudvikling af CACSEK instruktører.

Du vil således få en stor berøringsflade med det øvrige personel i CACSEK, ligesom du i særlig grad vil koordinere uddannelsernes gennemførelse med såvel CAC tilknyttede reserve som øvrige CAC instruktører i Forsvaret. Koordineringsopgaven er omfattende, udfordrende og stiller krav til gode lederegenskaber når veluddannede specialister skal samles i en uddannelsesramme.

Om dig

Du er kaptajn og har gennemført videreuddannelse eller tilsvarende. Alternativt er du erfaren premierløjtnant, der er i gang med, eller vurderet egnet til, gennemførelse af Føringsuddannelsen. I givet fald skal du indgå en uddannelsesaftale og bestride stillingen som funktion i højere stilling indtil udnævnelse. Er du ansat i reserven og har mod på en tidsbestemt ansættelse, er du også velkommen til at søge.

Du har gode samarbejdsevner, tager initiativ, er analytisk og trives med at tage ansvar og håndtere komplekse opgaver og situationer.

Du er en engageret instruktør og formidler. Du besidder et stort overblik og forstår at motivere andre undervisere.

Du trives i en dynamisk hverdag, hvor du arbejder meget selvstændigt inden for eget område. Du skal have lyst til at arbejde med personel fra reserven, da denne personelgruppe udgør hovedparten af CACSEK instruktører.
Det er en fordel, hvis du er uddannet som CAC eller SERE instruktør, men det er ikke et krav. Hvis du ikke allerede er CAC instruktør, skal du have interesse for at deltage i afprøvningen til CAC instruktør uddannelsen.

Vi forventer, at du er en god kommunikator, både i skrift og tale, samt at du har et godt kendskab til uddannelse og uddannelsesplanlægning i Forsvaret. Det forventes endvidere, at du er fleksibel, samarbejdende, overvejende udadvendt og har kørekort til personbil.

Endelig ser vi gerne, at du har erfaring fra INTOPS, men det er ikke et krav.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet, igesom du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer m.v.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Fast tjenestested vil være Varde Kaserne i Varde.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kaptajn Kristian Jensen på +45 4132 0466 eller efr-2b-004a@mil.dk

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Thomas Gjøll Hansen på telefon 32 66 59 08 eller på mail: FPS-THH@fiin.dk.

Ansøgningsfristen er den 10. september 2023. Samtaler gennemføres umiddelbart herefter.

Ansættelse hurtigst muligt efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice.

Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.

Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job.

Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder.

I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer.

Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder.

Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger.

Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.¨

Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk.

Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent i Varde Kommune, Nadia Steinicke på telefon 79 94 65 05 / 30 34 46 25 eller mail nste@varde.dk og bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, 20 47 32 06.

OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste.

Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i Hæren.

Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.

Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 295 fastansatte.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Varde Kaserne, Hjertingvej 127, 6800 Varde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184955&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889622

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet