BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til et spændende og meningsfyldt job? Er du en handlekraftig driftsleder med teknisk snilde? Har du for eksempel arbejdet med hjælpemidler i andet regi? Har du lyst til at være med til at udvikle på fremtidens opgaveløsning i kommunerne? Så er det måske dig, vi søger!
Vi ønsker en teamleder, der kan tiltræde den 1. juni 2024 eller efter aftale.
Hjælpemiddeldepotet er en del af Ældre og Sundhed, myndighed, og har adresse på Snedkervej 8, 6800 Varde.
Hjælpemiddeldepotet er ansvarlig for lagerdrift og -styring, indkøb, servicering, vask, reparation, tilpasning og udkørsel af hjælpemidler, drift af nødkald og andre elektroniske hjælpemidler samt mindre boligændringer og andre serviceydelser.
Hjælpemiddeldepotets personale er teknikere og chauffører med forskellig baggrund, samt nogle administrative medarbejdere. Der er 11 fastansatte medarbejdere på depotet ud over teamlederen. Det er en høj prioritet, at der på depotet opleves et godt arbejdsmiljø, og at borgerne oplever et professionelt og ordentligt samarbejde.
Varde kommune skal geare sig til fremtiden – og arbejder målrettet og strategisk frem mod 2030 på at kunne hjælpe en stadig stigende gruppe af ældre samt handicappede borgere; på trods af forventede udfordringer med at kunne rekruttere personale.
Depotet spiller en stor rolle i udviklingen af Det nære Sundhedsvæsen. Der søges en leder, som evner at arbejde både mål- og procesorienteret med kontinuerlig fokus på optimering af arbejdsgange og udnyttelse af ressourcer – i samarbejde med den øvrige organisation.
Det handler derfor om at turde udfordre ”plejer” – og det skal vi gøre i fællesskab – på tværs forskellige afdelinger – herunder Depotet, team hjælpemidler og APV, team visitation, hjemmepleje, sygepleje og terapeuter.
Din ”samarbejdsmuskel” og lyst til at relationel koordinering skal derfor være veludviklet. Kun i fællesskab kan vi blive bedre.
Din profil
- Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du har faglig indsigt i området, har viden om og/eller interesse for hjælpemidler og/eller depotstyring – og kan fungere som sparringspartner for medarbejderne og sikre effektiv drift både i forhold til selve opgaverne på depotet og logistikken.
- Du brænder for ledelse og evner at motivere, engagere og udvikle medarbejderne som nærværende personaleleder. Hvis du ikke har en lederuddannelse, vil vi støtte dig i evt. på sigt at tage en sådan.
- Du kan gå foran i forhold til udvikling af opgaveløsningen i samarbejde med personalet og samarbejdspartnere – og er god til at implementere nye arbejdsgange – delegere og følge op.
- Du har flair for IT – og brugen af dette for vedvarende at udvikle opgaverne. Vi bruger KMD-Nexus, Sundhedslogistik.
- Du har en ”kræmmer” i maven, der kan tage ansvar for indkøb og deltage, når der skal laves nye indkøbsaftaler
- Du er en holdspiller – der ønsker at bidrage til fælles opgaveløsning og helhedsorienterede borgerforløb.
- Du kan bevare overblikket i en travl hverdag, planlægge og strukturere opgaverne.
- Du har kørekort og kan tage et nap i driften.
- Og ikke mindst: Du er et ordentligt menneske.
Dine opgaver vil primært være
- Daglig personaleledelse, hvor du yder faglig sparring og instruktion til medarbejderne i det daglige arbejde, ferieplanlægning, MUS etc
- Sikre daglig effektiv drift.
- Budgetansvar for depotets økonomi.
- Kontakt med leverandører samt indgå i brugen af kommunale indkøbsaftaler
- Deltage i tværfagligt ledelsessamarbejde i Ældre og Sundhed, myndighed, øvrige fagområder og i relevante regionale/kommunale netværk
Vi kan til gengæld tilbyde
- Et udviklende og alsidigt job med ansvar for mange forskellige typer af opgaver
- Et velfungerende hjælpemiddeldepot med en flok engagerede medarbejdere med mange års erfaring og kendskab til området og kerneopgaven.
- Et lederteam, der vil støtte og sparre med dig.
- En visionær organisation, der er klar på udvikling.
- Løn efter gældende overenskomst og kvalifikationer
Praktiske oplysninger
Du er meget velkommen til at søge yderligere informationer ved at kontakte Anette Førgaard på 7994-7294 eller Ann-Karina Baun Christensen på 7994-6707
Vi skal have din ansøgning senest tirsdag den 23.04.2024 kl. 12.00.
Vi afholder samtaler torsdag den 25.04.2024 om eftermiddagen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Varde Kommune, Snedkervej 8, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6023065