BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du være den drivende kraft til at styrke og udvikle Forsvarets enheders evne til, at gennemføre militære operationer på de lavere taktiske niveauer i uoverskueligt terræn by/skov?
Er du god til at holde mange bolde i luften og bliver du motiveret af, at arbejde i dybden med et fagspecifikt område, hvor du skal kunne omsætte stærke militære færdigheder til udvikling, sagsbehandling og uddannelse inden for MOUT B/S?
Så er det dig, vi søger til stillingen som elementleder af MOUT B/S ved TALI.
Om os
2. Brigade
Chef 2. Brigade varetager funktionen som den tjenestegrensansvarlige chef for kamptropperne og kamptjenesten, hvilket bl.a. indebærer, at brigaden er ansvarlig for styrke- og uddannelsesudvikling af kamptropperne på tværs af begge brigader samt for kamptjenesten i hele Hæren. 2. Brigade er endvidere overordnet ansvarlig for uddannelse af enheder til nationale og internationale operationer, ligesom brigaden aktuelt løser kapacitetsopbygningsopgaver.
Brigaden består af følgende enheder;
III/Opklaringsbataljon/Gardehusarregimentet på Bornholm,
V/Uddannelsesbataljon/Gardehusarregimentet i Slagelse,
I/Panserbataljon/Jydske Dragonregiment,
V/Uddannelsesbataljon/Jydske Dragonregiment i Holstebro
og XIII/Lette Infanteribataljon/Slesvigske Fodregiment i Haderslev.
Brigadens hovedkvarter består af brigadestaben og tjenestegrensafdelingen for kamptropper og kamptjeneste (TA KAMP).
TA KAMP er oprettet pr. 1. oktober 2023 og er ansvarlig for udmøntningen af Brigadechefens tjenestegrensansvar. Det betyder, at vi i praksis gennemfører styrke- og uddannelsesudvikling for kamptropperne og kamptjenesten i samarbejde med en bred skare af interessenter bl.a.: Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), Center for Landmilitære Operationer (CLO) ved Forsvarsakademiet (FAK), Hærkommandoen (HKO), tjenestegrensafdelinger ved hærens øvrige våbenarter, Tjenestegrensinspektør elementet for kamptropperne, m.fl.
TA KAMP ansvar indbefatter alle relevante enhedstyper fra Hærens Basisuddannelse- (HBU), Hærens Mobiliseringsuddannelse (MBU), Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) og Stående Reaktionsstyrkeuddannelse (SRS). Afdelingen er samtidig ansvarlig for teknisk og taktisk udvikling og kursusvirksomhed inden for kapacitetsområderne: opklaring, kampvogn, let infanteri, pansret- og mekaniseret infanteri, finskytter, skarpskytter, overlevelse og evnen til at kæmpe i prioriterede klimazoner samt strukturelle føreruddannelser i kamptropperne generelt.
Geografisk er TA KAMP repræsenteret med kapacitetssektioner i alle dele af landet. Den aktuelle stilling som leder for MOUT-element er med fast tjenestested ved kasernen i Oksbøl.
Kapacitetssektion Let Infanteri (TALI) udvikler, uddanner og støtter både det lette infanteri, men også Hæren bredt inden for fagområder som for eksempel enkeltkæmperuddannelsen, militære operationer i uoverskueligt terræn, faglæreruddannelser, finskytteuddannelse, All Terrain Vehicles mv.
Om stillingen
Du er som leder af MOUT B/S elementet underlagt CH TALI, med fast tjeneste på Oksbøl kaserne.
Du er daglig leder og nærmeste foresatte for elementets øvrige medarbejdere, der består af en seniorsergent (SSG) og en korporal (KP).
Du er elementleder, og sagsbehandler for MOUT B/S TALI. TALI består af en række dedikerede og fagligt dygtige soldater, hvor der hersker en fri og utvungen tone. Faglige diskussioner prioriteres højt mhp. at skabe de bedst mulige løsninger. Du skal være den drivende kraft og herunder bistå i udviklingen og implementering af taktisk forståelse, føringsvirke og uddannelse inden for militære operationer i uoverskueligt terræn by/skov.
Du får en stor kontaktflade og koordinationsansvar med mange myndigheder både internt i Hæren og bredt i Forsvaret, som anvender Brikby og skovkampsbanerne. Der stilles store krav til dine samarbejdsevner og kompetencer inden for infanteriområdet, men du skal også kunne undervise, formidle, forhandle og træffe beslutninger.
Af sagsområder kan blandt andet nævnes:
Taktisk udvikling og drift inden for:
- MOUT B/S
- MOUT kurser.
- Uddannelser vedrørende kamp i uoverskueligt terræn for enkeltmand, samt gruppe- og og delingsneveauet.
- Bykampfaciliteter, herunder Brikby.
- Skovkampsfaciliteter.
- Standarder og kampeksercitser i reglementer og håndbøger.
Uddannelse indenfor:
- Faglærerkursus MOUT.
- MOUT B/S.
- Føringsuddannelser relateret til MOUT.
Udvikle og opdatere:
- Reglementer, tillæg og hæfter til MOUT.
- Grundlæggende Felttjeneste for Enkeltmand, MOUT kapitlet.
Støtte til:
- Forsvarets øvrige myndigheder, herunder indrettelse af MOUT-faciliteter.
- Øvrige opgaver ved TALI.
Deltagelse i NATO Special Enviroment Panel, Urban under Land Operations Working Group.
Du er ansvarlig for uddannelsesmateriel og den daglige drift af MOUT-elementet og bidrager til udviklingen af eksisterende faciliteter, primært i Brikby og skovkampbaner. Du har desuden ansvaret for koordinering med FES/ETAB/ISS omkring den daglige vedligeholdelse og drift af elementets faciliter
Selvstændig sagsbehandling på fx ETAB-projekter og uddannelsesgrundlag en er væsentlig del at stillingens opgaver.
Du vil blive ansvarlig for, at sektionen gennemfører støtte og vejledning til brugere af Brikby, herunder eksterne myndigheder som udenlandske enheder, politi og hjemmeværn. Der må derfor forventes aften- og weekendarbejde.
Endvidere vil der være støtte og opgaver på tværs af fagområderne i TA under anvisning fra CH/TALI.
Herudover dukker der stadig nye og spændende ting op, som du skal klar til, at gribe, ligesom det forventes, at du som chefsergent i TA, også kan bistå, rådgive og støtte dine yngre kolleger.
Om dig
Du er chefsergent eller alternativt seniorsergent, der er ved eller har afsluttet akademiuddannelse og er klar vurderet egnet til udnævnelse.
Du har bred erfaring fra kamptropperne samt en alsidig tjeneste fra Hæren. Det er ønskeligt, at du har en baggrund i infanteriet. Samtidig har du en professionel indstilling og viljen til at udvikle dig sammen med dine nye kolleger.
Du er initiativrig, struktureret, analytisk, ansvarsbevidst og selvstændig, og du trives med at holde mange bolde i luften, hvor du hurtigt skal kunne tilpasse dig skiftende situationer.
Du har helhedssyn, men samtidig sans for detaljerne og kan se en sag fra flere sider og i et helhedsperspektiv.
Du kan eksekvere planer og skabe resultater, og får løst tildelte opgaver til tiden.
Du har erfaring med selvstændig sagsbehandling, hvor du har gode evner til at kommunikere tydligt både på skrift og i tale. Du har tilfredsstillende engelsk kundskaber på skrift og i tale.
Dit livssyn er positivt, du har et godt humør og har let ved at skabe gode relationer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre den relevante uddannelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Der er tale om en fast stilling med tjenestested i Oksbøl.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for TALI, major Mogens Nielsen tlf.: +45 4138 5170, 2BDE-TA-30a@mil.dk eller major Johan Brunbech tlf.: +4540853752, 2BDE-TA-30B@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-lba@mil.dk eller telefon 72 81 91 73.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 28. august, idet samtaler gennemføres i Haderslev eller på VTC i perioden umiddelbart efter – forventet uge 37.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Varde Kaserne, Hjertingvej , 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6097754