Studentermedhjælpere søges til udekørende it-support i Varde Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

It er en afgørende del af vores arbejde i Varde Kommune. Vores ServiceDesk er altid klar til at hjælpe, men nogle gange har vi brug for dig til at yde support direkte på stedet, f.eks. på plejecentre eller i daginstitutioner. 

Deler du vores vilje til at ville mere med den gode støtte til brugen af it - så læs videre om årtiets vel nok fedeste studiejob, eller som en tidligere studentermedhjælper beskrev det: ”Det her job er 1000 gange federe end at arbejde i en forlystelsespark… som pirat!”

Om stillingen:

Vi søger tre studentermedhjælpere til It-afdelingen. Du vil spille en vigtig rolle som udekørende servicemedarbejder blandt Varde Kommunes mange forskellige ansatte. Du vil have direkte kontakt med medarbejdere og ledere, løse daglige it-udfordringer, være med til at optimere løsninger og skabe gode digitale oplevelser for dine kommende kollegaer.

Du kommer blandt andet til, at:

  • yde teknisk support og assistance f.eks. med anvendelsen af mobile enheder
  • aflevere, hente og opsætte udstyr
  • se, lytte og føle så it-afdelingen får tilbagemeldinger om, udfordringer i driften

Vi ser gerne, at du:

  • er i gang med en it-relevant uddannelse, men vi er klar på at du udfordrer os her!
  • (eller) har besluttet dig for et sabbatår, og mangler et meningsfuldt job
  • har stærke kommunikationsevner, og trives i en rolle med direkte brugerinteraktion
  • kan arbejde ca. 10-20 timer om ugen, gerne sen eftermiddag eller aften
  • har kørekort (så du kan køre i en ok lækker kommunebil)

Om it-afdelingen

I It-afdelingen har vin- og ølkendere, etiske hackere, en hjemmeværnsmand, gamere, campister, droneflyvere, skakspillere, familiemennesker, singler, filmfreaks en bedstemor og en enkelt nordmand. Vi glæder os til at lære dine interesser og kompetencer at kende!

Vi består af 17 kommende kollegaer fordelt på elever, praktikanter, it-konsulenter, it-infrastruktureksperter, udviklere, en it-sikkerhedskonsulent (uden sølvpapirshat), et par fagkoordinatorer og en ganske flink It-chef. Du vil derfor aldrig stå uden et kompetent bagland, hvor du kan trække på viden og gode praksisser.

Vi tilbyder:

  • sparring og træning i It-afdelingen 
  • fleksible arbejdstider, der kan tilpasses dit studie og dine fritidsinteresser
  • mulighed for at arbejde direkte i spændingsfeltet mellem mennesker og teknologi
  • et meningsfuldt job, hvor du rent faktisk gør en forskel

Vores ansættelsesproces:

  1. Du finder eller får tilsendt dette opslag
  2. Du læser opslaget
  3. Du bliver nysgerrig, fascineret og får lyst til at udfordre os
  4. Du fortæller os, at du er interesseret (ansøg, mail, råb eller opringning)
  5. Du kommer ind, møder holdet som bekræfter, hvor godt her er at arbejde (de er hudløst ærlige)
  6. Du fortæller alle, hvor fantastisk dit liv er blevet, efter du begyndte at arbejde i Varde Kommune

Er du klar til at gøre en forskel for Varde Kommunes medarbejdere? Send din ansøgning (og evt. CV) senest 10. oktober kl. 10:00. Vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt Rainar Marstrand på tlf. 7994 6844 eller raim@varde.dk for mere information.

Vi giver gerne en rundvisning, så du kan møde os - og opleve arbejdspladsen inden du søger.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Varde Kommune, Bytoften 2, 6800 Varde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6114024

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet