Stilling som børnefysioterapeut

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da vi har fået nye og flere opgaver, søger vi pr. 01.12..2023 eller snarest derefter, en børnefysioterapeut på 20 (måske 25) ugentlige timer hos Råd og Vejledning, Varde Kommune.

Fysioterapeuterne i Råd og Vejledning i Varde Kommune varetager mange alsidige opgaver for børn i alderen 0-18 år. 

Råd og Vejledning er en underafdeling under Børn og Familie. Råd og Vejledning består af tre faggrupper – psykologer, tale/høre konsulenter og fysioterapeuter.

Gruppen består for nuværende af fem fysioterapeuter. Der er et godt sammenhold og støtte i det daglige. Der er fokus på, at vi kan have en venskabelig omgangstone med fælles pauser og sociale arrangementer. Der arbejdes fagligt med en fælleshed i forståelse af opgaver og gode bud på hvordan vi løser disse. Dagligdagen er præget af et vist arbejdspres med alsidige arbejdsopgaver indenfor specialet pædiatri. 

Arbejdsopgaverne vil hovedsageligt være:

  • Konsultative opgaver i skole- og dagtilbud – (rådgivning om specialpædagogisk bistand)
  • Rådgivning og vejledning til forældre og andre samarbejdspartnere
  • Observation, undersøgelse og test af børns funktionsniveau
  • Udarbejdelse af skriftligt materiale 
  • Træning ud fra genoptræningsplaner
  • Træning til børn med henvisning til vederlagsfri fysioterapi
  • Vedligeholdende træning bevilget af rådgivere i kommunen
  • Holdtilbud til børn i forskellige aldersgrupper

Vi tilbyder:

  • Faggruppemøder hver 14. dag med mulighed for faglig sparring
  • Personalemøde med PPR-psykologer og tale/høre konsulenter én gang månedligt
  • Mulighed for relevante kurser
  • Et fagligt spændende og alsidigt job
  • Mulighed for et bredt tværfagligt samarbejde, hvor barnet er i centrum
  • En stor grad af selvtilrettelæggelse i dagligdagen

Hvem søger vi:
Vi søger en kollega med kendskab til, og erfaring fra det børnefysioterapeutiske arbejde og PPR-arbejdet, og som har gode og solide erfaringer med rådgivning og vejledning ind i den pædagogiske virkelighed.

Vi søger kollegaer, der trives i det pædagogiske felt og er en faglig stærk sparringspartner for de professionelle medarbejdere i dagtilbud og skoler.

Opgaverne forudsætter, at du på en og samme tid er en selvstændig og kreativ person men samtidig også er fagligt bevidst og orienteret mod samarbejdet. Du trives i en hverdag præget af uforudsigelighed, komplekse opgaver og høj efterspørgsel, og du evner samtidig at bevare ro, overblik og levere solid opgaveløsning.

Løn og ansættelsesforhold vil være i henhold til gældende overenskomst.

Praktisk vedr. ansøgningen:
Vi vil gerne modtage din ansøgning senest d. 08. November 2023 og vi forventer at jobsamtaler kan finde sted d. 10. November 2023.

Evt. spørgsmål kan rettes til fysioterapeut og TR Katrine Nielsen, mobil: 51167856/ mail: klac@varde.dk  eller til leder af Råd og Vejledning, Mogens Sørensen, tlf.: 7994 7664, mail: mogs@varde.dk, eller mobil: 5116 7877.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (20-25 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Varde Kommune, Frisvadvej 35, 6800 Varde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927162

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet