BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Mener du også, at alle børn og unge har ret til en tryg opvækst, på lige vilkår med andre jævnaldrende? Og har du fokus på vigtigheden af, at se på barnets og de unges ressourcer? Så er det måske dig vi søger, til en af vores stillinger som Børn og Ungekonsulent i Familiecenteret, Varde kommune.
Vi søger nye medarbejder til vores Familiecenter, da vi arbejder målrettet med implementering af Barnets lov og tilrettelæggelse af indsatser. Det kræver flere medarbejdere så vi kan målrette vores indsatser efter børnene og de unges behov.
Familiecenteret er organiseret under Børn og Familie og vi løser forskelligartede opgaver for at støtte de udsatte børn, unge og deres familier. Vores opgaver er visiteret fra vores myndighedsafdeling og den indsats vi iværksætter tager afsæt i det fastsatte formål med indsatsen.
Vi arbejder med børn, unge og deres familier, der er udfordret på flere livsområder, hvorfor vores kerneopgave består i at skabe vedvarende positive forandringer i familien for dermed at give børnene og de unge tryghed, udvikling og trivsel gennem tidlig forbyggende indsatser. Vi arbejder ud fra den ressourceorienterede tilgang, da vores børnesyn er, at alle børn og unge gør det så godt de kan og der er fokus på deres stemme, rettigheder og medbestemmelse i eget liv. Vi møder børn, unge og deres familier med en respektfuld og inddragende praksis, hvor de føler sig hørt og mødt i deres behov.
Vores opgaver kan være mangeartede, men vores fokus ligger på udvikling af forældrekompetencerne gennem, socialpædagogisk og terapeutisk arbejde i familiens hjem. Indsatsen tager oftest afsæt i familiens nærmiljø og med inddragelse af deres netværk. Den enkelte indsats kan variere fra råd – og vejlednings forløb til mere intensive behandlingsforløb. I komplekse sager arbejder vi ofte flere medarbejdere og fagligheder sammen i tæt samarbejde med andre afdelinger fx sundhedsplejerske, psykiatri, Jobcenter mf.
I hverdagen arbejdes der i et tæt partnerskab med socialrådgiveren fra myndighedsafdelingen der er tilknyttet familien. En del af vores arbejde er også skriftlig dokumentation i form af udviklingsplaner og deltagelse i møder.
Som vores ny kollega skal du:
- Have en relevant socialfaglig uddannelse og evt. terapeutisk efteruddannelse
- Kunne arbejde struktureret, være selvtilrettelæggende og honorere skriftligt arbejde
- Have den ressourceorienterede tilgang og være god til at skabe relationer
- Have fokus på inddragelse og forståelse for vigtigheden af medbestemmelse i eget liv
- Kunne være fleksibel, kreativ i din opgaveløsning og være tydelig i din kommunikation
- Have kørekort
Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående punkter kan vi tilbyde dig:
- En arbejdsplads med kompetente kollegaer der brænder for deres arbejde og udvikling af vores afdeling til gavn for vores udsatte børn, unge og deres familier.
- En arbejdsplads i spændende udvikling, hvor du kan være med til at sætte præg på vores fremadrettet indsatser.
- En ledelse der er tæt på i hverdagen
- Supervision.
- En arbejdsplads med et godt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til forskellighed og humor
Ansættelses vilkår
Stillingen er 37 timer, eller efter aftale. Arbejdstiden ligger primært efter dagtilbud og skole, hvorfor der kan forekomme delt arbejdstid og weekend arbejde.
Forventet opstart den 01. sep. 2024
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelse forudsætter indhentelse af børneattest.
Ansøgningsfrist senest 26. juni kl. 24.00
Samtaler forventes afholdt den 03. juli.
For yderligere information er du velkommen til at kontakte lederne i Familiecenteret Peter Josephsen, tlf. 24598276 eller Pernille Langkjær, tlf. 21515878
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Varde Kommune, Lysningen, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6064570