BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med unges sundhed og trivsel?
Vil du være med til at understøtte og skabe rammer, der gør, at flere unge får et godt ungeliv med positive fællesskaber, og hvor rusmidler ikke spiller en markant rolle? Motiveres du af at være med til at udvikle, drive, formidle og forankre projekter? Trives du i at arbejde sammen med forskellige faggrupper, unge, frivillige og ikke-kommunale aktører? Så er det måske dig vi mangler?
Varde Kommune har modtaget projektmidler fra Sundhedsstyrelsen til projektet Fælles om ungelivet, hvor visionen er, at unge skal have et godt ungeliv, hvor alkohol og andre rusmidler ikke spiller en markant rolle. Det er et tværfagligt projekt, der involverer en bred skare af faggrupper, der er i kontakt med børn og unge ligesom både forældre, de unge, fritidslivet og mange ikke-kommunale aktører er involveret.
En central del af Fælles om ungelivet er, at der gennem Ungeprofilundersøgelsen indsamles data om de unges rusmiddelbrug og niveauet af beskyttende faktorer som fx forældrenes involvering og deltagelse i fritidsliv. Resultatet skal være med til at skabe dialog om en kulturændring, udfordringer, målsætninger og løsninger.
Som projektleder for Fælles om ungelivet vil du, bl.a.:
- Have ansvaret for den daglige fremdrift af projektet.
- Udarbejde materiale og tilbud, der fanger både de unge og deres forældre.
- Behandle og formidle data.
- Sikre kommunikation til samarbejdspartnere og koblingen til Sundhedsstyrelsen.
Vi forventer derfor, at du fagligt og personligt besidder:
- En langvideregående uddannelse – gerne pædagogisk eller sundhedsfaglig.
- Projektledelseserfaring med et godt overblik.
- Har pædagogiske kompetencer i forhold til formidling til forskellige grupper.
- Har lyst og evne til både at arbejde selvstændigt samt at indgå i tætte samarbejdsrelationer med mange forskellige aktører.
- Er udadvendt, initiativrig og udviser selvstændig handlekompetencer.
- Gode analytiske evner.
Projektet er på tværs af forvaltningsområderne: Skoleområdet, Børn & Familie, Kultur & Fritid og Sundhedsområdet, og du vil komme til at arbejde tæt sammen med medarbejdere på de forskellige områder men også med mange ikke-kommunale aktører.
Da projektet er forandret i Social og Sundhedsafdelingen, vil du blive en del af afdelingens udviklingsteam og referere til sundhedschefen. Udviklingsteamet består af ca. 20 konsulenter med et fagligt og socialt fællesskab på tværs af sundheds-, social- og ældreområdet i Varde Kommune.
Stillingen er tidsbegrænset fra d. 1. juli 2024 til 31. december 2027. Stillingen er på 37 timer.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningen skal være modtaget senest mandag d. 13. maj kl. 8.00
Der afholdes samtaler i løbet af uge 21 og 22
Ansøgningen sendes elektronisk.
Ønsker du at høre mere til stillingen?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontaktet Hanne Josefsen, sundhedschef, på tlf. 20 47 31 64 eller Kathrine Biltoft Nielsen, konsulent på tlf. 29 40 70 86
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Varde Kommune, Bytoften 2, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011984