BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du stærk på det relationelle og involverende? Har du ledelseserfaring og stor pædagogisk viden? Så er det måske nu, du skal overveje et skifte… Vi søger nemlig en skoleleder til Alslev Skole – en mindre skole beliggende midt imellem Varde og Esbjerg.
Som skoleleder i Alslev møder du medarbejdere, børn, forældre og andre samarbejdspartnere, som gerne vil skolen. Der er engagement og en holdning til at deltage og lykkes.
Skolen er velfungerende, og der er et godt grundlag at bygge videre på.
Din profil
Du skal være visionær med respekt for det eksisterende fundament. Det går godt hos os, men det er også vigtigt, at du som skoleleder har fingeren på pulsen og skaber den nødvendige udvikling. Du skal have mod til at tage dialogen om dine visioner og sikre dig følgeskab på den pædagogiske retning. Vi ser gerne en leder, som er handlekraftig og løsningsorienteret, og en leder der har fokus på motivation og samarbejde, både på den korte og den længere bane.
Du er inddragende og involverende, og du indgår i en dialog om muligheder, løsninger og nye ideer. Du ser medarbejdernes kompetencer og formår at sætte dem i spil. Med din evne til at lytte, anerkende og bruge din faglige viden, formår du at skabe følgeskab blandt dine medarbejdere, forældre og børn.
Du kan se dig selv i kommunens Børnesyn og Børn- og Ungepolitik. Vi har i 2023 fået revideret vores fælles børnesyn og Børn- og Ungepolitikken, og som ny leder er det centralt, at du kan genkende dig selv i begge. Du skal dermed gå forrest i det daglige arbejde, hvor vi som voksne tager ansvar, samtidig med at børn og unge får en reel mulighed for indflydelse på deres dagligdag.
Erfaring, styring og overblik. Vi ønsker at du har erfaring med skoleledelse, og har du en lederuddannelse på diplomniveau, ser vi det som en fordel. Du har indsigt i og erfaring med de administrative opgaver, herunder økonomistyring på en skole.
Derfor skal du vælge netop Alslev skole som din næste arbejdsplads
Som skoleleder bliver du en del af et særdeles stærkt lokalsamfund, og det er vigtigt at du ser værdien i det tætte og velfungerende samarbejde med børnehave, foreninger mv. Du vil møde en engageret forældregruppe, der tager ansvar og har en holdning til tingene. Det er vigtigt, at der er plads til at sætte fokus på såvel fællesskab, som det enkelte individ.
Alslev ligger med sin placering i ”et smørhul” midt imellem Varde og Esbjerg. Byen er i rigtig god udvikling og er udnævnt til ”vækstområde”. Vi har gode udendørs områder, og placeringen tæt på skov og sø, giver os virkelige gode muligheder i hverdagen.
Vi er en skole, der er 1-2 sporet. Vi har 175 elever fra 0. til 6. klasse.
Du bliver leder for en skole, med engagerede og dedikerede medarbejdere, der brænder for arbejdet og for børnene. Du vil opleve de 25 medarbejdere som deltagende, proaktive og klar til at tage ansvar. Der er et stort kendskab og samarbejde på tværs af årgange.
Som skoleleder har du en vigtig rolle med at sikre, at det gode kollegaskab bibeholdes, så vi fortsat har en skole med høj trivsel, blandt børn og medarbejdere.
I samarbejde med viceskolelederen udgør du skolens ledelsesteam. Du vil i det daglige få mulighed for at realisere dine ambitioner i dit ledelsesteam og i samarbejde med skolechefen og andre kompetente kolleger i forvaltningen. Ligeledes får du mulighed for at indgå i et strategisk samarbejde med hele skolelederkredsen i udviklingen af det samlede folkeskoleområde i Varde Kommune.
Yderligere information og ansøgning
Vi ønsker at du kan starte den 1. marts 2024. Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst, ansættelsen er på kontraktvilkår og stillingen er på fuldtid og med titel som skoleleder.
Som nyansat skoleleder i Varde Kommune, vil du indgå i et velfungerende onboardingprogram. Derved vil du sikre dig, de bedste vilkår for en god start på din nye ansættelse.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller ønsker at høre mere, så er du velkommen til at kontakte skolechef Kim Bondesen Glud Nielsen på tlf. 23 67 03 69, konstitueret skoleleder Maria Lundsgaard på tlf. 25 53 01 98 eller skolebestyrelsesformand Kenneth Iversen, 26 27 19 88. Derudover kan du også læse mere om skolen på vores hjemmeside ved at klikke her.
Hvis du ønsker en uformel rundvisning på skolen, kan du kontakte konstitueret skoleleder Maria Lundsgaard på telefon 25 53 01 98 og aftale nærmere.
Send dit CV sammen med din motiverede ansøgning, hvor du gerne må besvare følgende spørgsmål:
- Hvad motiverer dig i din karriere?
- Hvad interesserer dig i særlig grad i forhold til denne specifikke stilling?
- Hvad anser du som dine kernekompetencer og særlige kvaliteter, der kan bidrage til, at Alslev skole forbliver et godt sted for børn og medarbejdere.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 16. januar 2024. Vi forventer at afholde 1. samtale tirsdag den 23. januar og eventuel 2. samtale mandag den 29. januar.
Ansøgere, der kommer til samtale, skal forvente at skulle gennemføre en case-opgave forud for samtalerne samt en personlighedstest mellem de to samtalerunder.
Ved ansættelse vil du blive bedt om at fremvise straffeattest og børneattest.
Vi ser frem til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Varde Kommune, Bredgade 39, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962561