BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde med økonomisk styring, og et budget på knapt 4 mia. kr. i en kommune med ambitioner og fremtidsperspektiver?
Varde Kommune søger en visionær budgetkonsulent, der tør tage téten og arbejde med økonomisk styring i en dynamisk og udviklingsorienteret kommune. Du får bl.a. ansvar for at koordinere vigtige dele af den politiske budgetproces og for at udarbejde økonomiske analyser.
Dine opgaver spænder bredt, og du vil blive involveret i både selvstændige opgaver og opgaver, som udføres i samarbejde med kolleger:
- Koordinering af dele af budgetprocessen og udarbejdelse af materialer til politisk stillingtagen
- Kommunal udligning
- Informerede budgetbeslutninger
- Udarbejde økonomiske analyser, herunder indtægtsoptimering
- Medvirke til udvikling af ledelsesinformationssystem, bl.a. i Power BI
- Betjening af direktion og politikere, herunder udarbejdelse af notater og sagsfremstillinger
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse eller tilsvarende, og/eller har erfaring med bl.a. budgetarbejde og økonomistyring.
Vi lægger derudover vægt på, at du:
- Har gode analyseevner og kan gennemskue og videreformidle komplekse problemstillinger
- Som person har mod på at arbejde både selvstændigt og i teams og samtidigt er en god ambassadør for afdelingen
- Måske har du kendskab til økonomisystemer
- Har solidt kendskab til Excel, men også gerne Power BI eller lign.
- Viser initiativ og er i stand til at tage selvstændigt ansvar for opgaveløsningen
- Er en god kollega, der kan trives i et storrumskontor.
Din kommende arbejdsplads
Den ledige stilling er i Varde Kommunes Økonomiafdeling, som er placeret centralt. I kommunen er der ca. 50.000 indbyggere og kommunen har et samlet budget på knapt 4 mia. kr.
Økonomiafdelingen understøtter den politiske organisation, Direktionen og institutionerne med forhold vedr. budget og regnskab, digitalisering, Machine-Learning og AI, Direktionsanalyser og LIS samt indkøb og forsikring.
Vi arbejder til stadighed med at automatisere og optimere administrative arbejdsgange i organisationen f.eks. betaling af faktura og i on-boarding af nye medarbejdere. Vi anvender TEAMS og NemØkonomi i betjeningen af institutionerne og derudover overgår vi fra prisme til Opus Økonomi.
Afdelingen tilbyder en dynamisk arbejdsplads med et til tider højt tempo, hvor udvikling går hånd i hånd med faste driftsopgaver. Vi prioriterer faglig udvikling og et positivt arbejdsmiljø.
Ansøgningen sendes til
Ansøgningen sendes via linket nedenfor og skal være os i hænde senest torsdag den 19. oktober inden klokken 12. Vi planlægger at afholde samtaler den 24-25. oktober eller efter nærmere aftale. Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse 1. december eller snarest muligt efter aftale. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Chef for Budget, Analyse og Digitalisering Maiken Schmiegelow på mobil 2265 9525.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Varde Kommune, Bytoften 2, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922018