Skab de bedste arbejdsvilkår og støt vores soldater som personeladministrativ korporal

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvad kan være vigtigere end at få de rette medarbejdere, kompetenceudvikle dem og se dem blomstre i flere år?

Hvad kan være vigtigere end at reducere vores føreres administrative byrder, så de kan koncentrere sig om kerneopgaven?

Hvis du – som jeg – har mod på at skabe de bedste tænkelige arbejdsvilkår for vores soldater, så se gerne nærmere på denne lidt nye stilling i ISRBTN.

Om os

Intelligence Surveillance and Reconnaissance Bataljon (ISRBTN) er en operativ bataljon i 1. Brigade med ansvar for efterretningstjeneste, herunder overvågning, opklaring og bearbejdning af efterretninger.

Vores operative profil og mission om at støtte 1. Brigade er dybt forankret i os.
ISRBTN er garnisoneret i Varde ved Efterretningsregimentet.

ISRBTN består af et par hundrede medarbejdere fordelt på flere garnisoner i landet, og selvom vores soldater er på kursus, barsel, øvelser eller i udlandet på mission, så rykker vi sammen i bussen og får opgaverne løst. Mange af vores medarbejdere, jeg selv inklusiv, bor et stykke fra kasernen, så det er naturligt for os, at vi tilpasser opgavekomplekset, arbejdsforholdene og mødetiderne til den enkeltes behov og fleksibilitet?

Det er noget vi giver til hinanden.

I et typisk stillingsopslag ville der står noget med, at ”vi er en professionel, moderne og udviklingsorienteret enhed”. Men det kan alle jo sige. Hvis du på uformel vis vil høre, om ISRBTN er en attraktiv arbejdsplads, må du gerne ringe til Inger på tlf. 2614 7694. Hun har tidligere arbejdet i bataljonen og kan sige en del om kulturen, tonen, mulighederne m.m.

Jeg vil gerne, at bataljonens personeladministrative funktioner i højere grad skifter fokus fra administration, registreringer og 37 timer bag en skærm til mere rådgivning, udvikling og støtte til chefer og medarbejdere. Men det kan jeg ikke klare selv, hvorfor du kommer ind i billedet.


Om stillingen

I hverdagen kommer du til at indgå i min stab, i S1, og have kontor sammen med en nystartet konstabel og din daglige leder, administrationsbefalingsmanden, Marc. Han er i min optik en imødekommende og moderne leder, der vil strække sig langt for at støtte dit behov og ønsker for kompetenceudvikling samt dine muligheder for at skabe værdi for soldaterne.

Som korporal er du i realiteten ’næstkommanderende’ i S1.

Stillingen har nogle faste, væsentlige opgaver, som er angivet nedenfor. Men det vigtigste er faktisk, at netop denne stilling kan du selv være med til at forme. Jeg vil meget gerne, hvis du har mod, lyst og evner til at hjælpe bataljonen med følgende hovedspørgsmål:
• Hvordan onboarder vi vores nye medarbejdere (M100) på en mere imødekommende, struktureret og professionel måde?
• Hvordan tilknytter vi soldaterne bedre til den operative funktion, så de styrkes og udvikles i samme job i nogle år?
• Hvordan løser vi vores administrative opgaver mere effektivt – altså reducerer byrderne for soldater og førere – så de kan fokusere på kerneopgaverne og den personlige udvikling?
• Hvordan styrker vi et allerede stærkt og inkluderende arbejdsfælleskab de næste år?

Udover ovenstående, vil du have følgende ansvar og opgaver, der løses som et team i S1:
• Undervisning og løbende kompetenceudvikling af alle i bataljonen, der har med administrative opgaver at gøre.
• Administrativ koordination på tværs af hele bataljonen og i dialog med brigade og regiment.
• Administrative opgaver, såsom opdatering af kvalifikationer (Q’er), kvalitetskontrol af arbejdstid, rejseadministration m.m.
• Holde dig selv og staben operativ, så vi også kommer på skydebanen, øver førstehjælp m.m.
• Opdatere Sharepoint (hvis du har evnerne og lysten).
• Rådgivning af chefer i fx personeladministrative forvaltning og personeltjenesten generelt, hvilket betyder, at du ser dig som et bindeled mellem kompagnierne og bataljonen.

Stillingen er selvfølgelig en fast stilling, og hvis du tænker, at 3-5 år er nok og derved ser jobbet som et karrieremæssigt springbræt til højere niveauer i Forsvaret, andre stillinger, sergentskolen eller til et civilt job, så hjælper vi dig gerne med den rejse.


Om dig

Du er korporal – eller en erfaren overkonstabel med mod og lyst til videreuddannelse, så vi kan udnævne dig til korporal. Som korporal er det naturligt for mig, at man har en ’professionel rollemodel’ i maven.

Du er operativ i hjertet, men også okay tilfreds med, at livet ikke kun består af øvelsesdøgn.

De væsentligste kompetencer, jeg håber du kan se i dig selv:
• Du ved hvad der rør sig hos soldaterne – og er interesseret i at vide mere.
• Du kan koordinere, arbejde selvstændig og er ikke bange for at stille spørgsmålet: ”Kunne vi ikke gøre dette smartere?”
• På et kontor behersker du office-pakken (word og excel), er struktureret og bevarer overblikket og fremdriften i opgaverne.
• Som menneske er du positiv, relationel stærk, serviceminded og samarbejdende.

Og hvis du også kan sige ja til følgende er det kun en styrke:
• Du har erfaring med personelhåndtering og/eller administration fra fx kompagniniveau eller lignende.
• Du er uddannet i CBRN-tjenesten, gerne som beregner.
• Du har B- og C-kørekort.
• Du kender til SAP.

Hvis du ikke helt matcher ovenstående, men er klar på at blive dygtiggjort, så vil vi gerne lægge vitaminer i at du får den fornødne uddannelse og sparring i hverdagen.

Har du lysten, så tøv ikke med at søge. Vi har lysten til at tage godt imod dig og vilje til at lave et uddannelsesforløb som er tilpasset dine nuværende kompetencer.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Varde.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte administrationsbefalingsmand Marc, på efr-1b-s10a eller 4193 4815, eller mig på
efr-1b-ch@fiin.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 27. august 2024 og samtaler gennemføres umiddelbart efter.

Stillingen er til besættelse 1. oktober 2024 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste. Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.
Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.
Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 286 fastansatte.


EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.

Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job.
Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder.
I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer.

Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og
www.flyttilvarde.dk

Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent Varde Kommune Nadia Steinicke, Tlf. 7994 6505 Mobil. 3034 4625, Mail. nste@varde.dk og Bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, +45 20 47 32 06.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Varde Kaserne, Hjertingvej , 6800 Varde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6083164

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet