BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er rengøring i høj kvalitet, medarbejderledelse og et struktureret overblik alle nogle kompetencer du ejer? Så er du måske vores næste Service Manager
OBS! Vi har 3 ledige stillinger
Hos SERWIZ søger vi vores næste Service Managers som tilsammen får det daglige ansvar for 100 top motiverede servicemedarbejdere, fordelt på 110 lokationer i Varde Kommune. Som Service Manager skal du sikre at rengøringskvaliteten lever op til de forskellige standarder og favner de kontraktuelle forpligtigelser, blandt andet ved hjælp af strukturerede kvalitetskontroller og værktøjer. Herudover skal du sammen med tre andre Service Managers på denne kontrakt, sikre at vagtplaner bliver overholdt til hverdag og i ferieperioder. Som Service Manager kommer du til at indgå i et tæt samarbejde med vores kunden og du skal derfor kunne skabe gode dialoger, og ikke mindst gode relationer til servicemedarbejderne på lokationerne. Ovenstående vil ske i samspil med SERWIZ’ bagland.
Som Service Manager bliver din vigtigste opgave i jobbet at være en motiverende leder, som formår at skabe resultater sammen med sine medarbejderne, så I dagligt sikrer en god kvalitet og tilfreds kunde. Herudover består arbejdsopgaverne også af fakturering, registrering af timer og fravær, ferieplanlægning, sygdomsafløsning og dertil lignende adm. Opgaver. Da du skal varetage flere lokationer, kræver rollen at du har kørekort (B). SERWIZ stiller bil til rådighed i forbindelse med jobbets udførelse.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen, liggende fra mandag til fredag, fra tidlig morgen. Aftenarbejde kan i visse tilfælde forekomme, og planlægges selvstændigt i det omfang jobbet kræver det.
Din profil
Til denne rolle, leder vi efter dig der har solid ledelseserfaring fra lignende stilling i Facility Management-/Rengøringsbranchen og gerne med uddannelse inden for rengøringsteknik. Du er som person åben for nye tiltag og forandringer, og du formår at bevare overblikket i travle situationer. For at sikre vores medarbejdere en god leder, skal du være i stand til, at være til stede og yde den rette støtte. Vi forventer at du er serviceminded med stort S, god til at arbejde i teams, fleksibel og mødestabel, og har evnen til at se løsninger frem for begrænsinger. Herudover skal du også lytte og afdække kundens ønsker, samt kunne træffe beslutninger og tage ansvar for opgaverne. Du skal kunne arbejde selvstændigt fra tid til anden, og have en struktureret tilgang til effektivt at løse de opgaver du stilles for.
Herudover ser vi gerne at du:
- Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner, og kan begå sig på dansk og engelsk
- Har en god økonomisk forståelse og gode IT-færdigheder (primært Office 365)
- Har kørekort (B)
Du bliver del af en virksomhed i vækst, fuld af godt humør og gode kollegaer. Her kan du udvikle dig både fagligt og personligt. Til rollen tilbydes du løn, som modsvarer stillingens krav og dine kompetencer, firmabil (gulplade), PC, pension og sundhedsforsikring.
Om SERWIZ
SERWIZ er en ejerledet, dansk virksomhed, som leverer Soft FM og catering af høj kvalitet. Vi har 2400 medarbejdere, kunder i hele Danmark og nærmer os DKK 1 mia. i årlig omsætning.
Med et stærkt værdisæt som fundament - ’Being bold, Doing good, Taking care’ – tør SERWIZ udfordre status quo og skubbe til grænserne for, hvordan man i vores branche kan arbejde bæredygtigt, transparent og digitalt.
Det er vores mål at skabe ikke bare tilfredse, men glade kunder. Det opnår vi ved at være engagerede og nærværende i udførelsen af vores services og gennem tæt samarbejde med vores kunder, hvor vi taler åbent om udfordringer, muligheder og succeser.
Vi er medlem af Servicebranchens Arbejdsgiverforening under DI, og vores medarbejdere har overenskomster og ordnede arbejdsforhold.
Ansøgning
Kan du se dig selv som en del af SERWIZ? Så søg hurtigst muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Serwiz, Knud Højgaards Vej , 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6004068