BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Dagli’Brugsen Horne søger en salgsassistent 30-37 timer.
Dagli'Brugsen er områdets lokale dagligvarebutik. Vi ligger i en dejlig lokal aktiv by.
Vi sætter fokus på at være lokalområdets fortrukne valg når det gælder daglivarer. Vi er en del af Brugsforeningen for Nr. Nebel og omegn som vi arbejder tæt sammen med i forhold til arrangementer, julefrokost, samhandel m.m.
Vi er ca. 15 engagerede kolleger i alle aldre, som glæder os til at byde dig velkommen, til gode arbejdsdage og god trivsel.
Dagli'Brugsen er på landsplan lige blevet kåret til den bedste detailvirksomhed i forhold til trivsel af jobindex.
I en butik som Dagli'Brugsen Horne vil du have mange afvekslende opgaver, her lærer du alt lige fra bestilling af tørvare, ferskvare, grønt, vores interne systemer og være altid give en kundeoplevelse i butikken.
Om jobbet
I tæt samarbejde med butikkens øvrige medarbejdere sikrer du, at butikken altid fremstår frisk, indbydende og salgsklar. Du er med til at klargøre butikken til forskellige sæsoner, som f.eks. jul, påske, mv. Alle medarbejdere bidrager til at sætte kunden i fokus og yde en helt særlig kundeservice. Vi sætter trivsel højt, og ønsker os en kollega, som er i besiddelse af humor og en positiv indstilling. Det er vigtigt at du tager godt imod vores lokale kunder og engagere dig for at der bliver leveret den bedste service i butikken.
De daglige opgaver består af:
- Kundebetjening
- Vareopfyldning
- Bestilling af varer
- Klargøring af butikken til avis- / sæsonstart
- Gennemførsel af åbne- og lukkerutiner
Stillingen indebærer, at du selvstændigt er ansvarlig for lukning af butikken 1 gange om ugen.
Til dette vil du blive lært godt op.
Vi tilbyder:
- En afvekslende hverdag hvor 2 dage aldrig er ens
- Gode kolleger som sætter samarbejde og trivsel højt
- Udviklingsmuligheder via Coops omfattende uddannelsesprogram
- Medarbejderbonusordning
- Mulighed for at leje ferieboliger i såvel DK som i udlandet til attraktive priser via Coop Ferie.
Om dig
Vi forventer, at du brænder for kundeservice og dagligvarer. Det er vigtigt, at du er udadvendt, synlig og imødekommende overfor kunderne. Du har interesse i købmandskabet og nysgerrig efter at lære endnu mere om salg og indtjening. Du evner at planlægge og prioritere de daglige opgaver, som du udfører selvstændigt og effektivt. Du tager ansvar for opgaverne og følger dem helt i mål.
Vil du vide mere?
Send en mail til alex.pagaard@daglibrugsen.dk
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 6. Juni 2024
I Brugsen går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.
I Brugsen er vi tættere på kunderne
Brugsen er den lokale købmand og et vigtigt aktiv i de byer, vi er repræsenteret. Vi nyder fordelene af at være en del af en kæde samtidig med, at vi kan drive butikkerne med fokus på lokale initiativer, lokale varer, osv. Og så er vi en vigtig brik i byens liv – vi både støtter og tager initiativ til lokale arrangementer, som giver et twist i det daglige arbejde. Vi er desuden mindre butikker med et rigtig godt sammenhold, hvor hver medarbejder får meget ansvar, og hvor vi hjælper hinanden med alle opgaver.
Bliver du ansat i Brugsen bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 1000 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=70e64378)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Brugsen, Hornelund, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6062913