BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Varde Kommune har travlt med den grønne omstilling og med vores geografiske placering forventer vi, at den grønne omstilling vil afføde yderligere nye spændende projekter i kommunen så som transformerstationer, datacentre, VE-anlæg, PtX, m.m. Brænder du for at gøre en forskel for klimaet og miljøet, så er det lige dig, vi står og mangler som sagsbehandler i industrimiljøgruppen i Varde Kommune. Der er tale om en fast stilling.
Industrimiljøgruppen består af 7 miljøsagsbehandlere og 1 fagkoordinator og er en del af kommunens Erhvervscenter. Erhvervscenteret har en flad organisationsstruktur og du vil derfor få stor indflydelse på egne opgaver. Derudover får du rig mulighed for at bruge og udvikle dine kompetencer - også på tværs af organisationen.
Industrimiljøgruppens primære opgaver er miljøtilsyn på virksomheder, udarbejdelse af miljøgodkendelser og tilslutningstilladelser samt behandling af borgerhenvendelser. Vi foretager også sagsbehandling og planlægning inden for områderne affald og varmeforsyning.
Har du lyst til at beskæftige dig med dette og være en del af vores harmoniske gruppe, så er det lige dig vi leder efter.
Vi lægger vægt på, at du
- har en selvstændig, initiativrig og struktureret tilgang til opgaveløsningen,
- har gode samarbejdsevner og kan føre en konstruktiv dialog,
- kan bevare ro og overblik i pressede situationer,
- er udadvendt og god til at kommunikere og formidle,
- med en positiv og humoristisk indstilling kan bidrage til at vores arbejdsplads er et rart sted at være,
- har en uddannelse som kemiingeniør, biolog, miljøplanlægger eller anden relevant uddannelse,
- eventuelt har erfaring fra arbejde i en offentlig miljøforvaltning med administration efter miljøbeskyttelsesloven og gerne tilsynsarbejde.
Vi kan tilbyde
- et spændende job med mange udfordringer,
- en til tider hektisk hverdag, hvor opgaver skal løses med kort varsel,
- et uformelt og godt arbejdsmiljø med et velfungerende samarbejde med
andre faggrupper inden for det tekniske område,
- stor uddelegering af ansvar og frihed til at planlægge egne opgaver,
- 37 timers arbejdsuge med flekstid,
- mulighed for delvist hjemmearbejde,
- og meget, meget mere
Løn og ansættelse
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst med forhandling af tillæg i forhold til kompetencer og erfaring med den faglige organisation. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2024 eller snarest derefter.
Ansættelsesstedet er Varde Rådhus, Bytoften 2, 6800 Varde.
Erhvervscenteret består af 32 medarbejdere fordelt i en erhvervsbyggegruppe, en privatbyggegruppe, en landbrugsgruppe og en industrimiljøgruppe. Erhvervscenteret er et af de tre centre der tilsammen udgør afdelingen Teknik og Miljø, som administrerer byggeri, miljø, natur og kommunens ejendomme.
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte fagkoordinator René Mathiasen på tlf. 79 94 74 68. Du kan også besøge kommunens hjemmeside www.vardekommune.dk.
Ansøgning og samtaler
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante oplysninger online. Din ansøgning skal være os i hænde senest den 8. august 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes den 20. august 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Varde Kommune, Bytoften, 2, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6083864