BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om stillingerne
Vi søger samlet 3 dygtige og erfarne kollegaer til vores tværfaglige PPR-enhed, bestående af psykologer, pædagogiske konsulenter, fysioterapeuter og tale-hørekonsulenter.
Vi indgår i et tæt samarbejde med forældre, dagtilbud og skoler, hvor opgaverne bl.a. består i:
At bidrage til at skabe udviklende læringsmiljøer og fællesskaber for alle børn og unge
Deltagelse på samarbejdsmøder med fagprofessionelle samarbejdspartnere
Sparring til pædagogisk personale
Organisatorisk ledelsessparring
Udarbejdelse af pædagogisk-psykologiske vurderinger (PPV), herunder tests og undersøgelse af børn
Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, eksempelvis psykiatri og VISO i forhold til enkelte elever.
Udover opgaverne inden for PPR-funktionen varetager vi andre spændende opgaver inden for behandling, oplæg og specialiseret rådgivning. Derfor kan der være mulighed for at indgå i implementering, udvikling og varetagelse af kommunens lettilgængelige behandlingstilbud samt rådgivningsopgaver relateret til kommunens kompetencecenter. Stillingen sammensættes med udgangspunkt i din faglighed, erfaring og interesser.
Vi tilbyder
Et spændende og alsidigt job i et stærkt og tværfagligt arbejdsfelt
Stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet
Mentorforløb med fokus på oplæring i de daglige arbejdsopgaver og -processer.
Supervisionsforløb mhp. autorisation til psykologer uden autorisation
Ekstern gruppesupervision for autoriserede psykologer
Der vil være mulighed for opkvalificering løbende afhængig af dine arbejdsopgaver, kompetencer og ønsker.
Hvem er vi?
PPR i Varde Kommune består af psykologer, pædagogiske konsulenter, fysioterapeuter og tale/høre-konsulenter. Du vil skulle indgå i den psykologiske faggruppe, som støtter og sparrer med hinanden i det daglige. Vi samarbejder tæt og lægger stor vægt på, at vi kan have det sjovt og rart med hinanden med fælles pauser og sociale aktiviteter.
Hvem søger vi?
Du skal have kendskab til og erfaring fra PPR-arbejdet eller det børnepsykiatriske område, hvor du altid sætter barnet i centrum og har fokus på kontekstens betydning. Du skal kunne trives i en afvekslende hverdag med mange samarbejdsflader, hvor du kan være en fagligt stærk sparringspartner. Arbejdsopgaverne forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt, er fagligt bevidst og samarbejdsorienteret.
Praktisk vedr. ansøgningen
Ansøgningsfristen er d. 20. Oktober 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til TR for psykologerne, Louise Mathisen, tlf. 5116 7911, mail: lmaa@varde.dk eller leder af PPR, Linda Sørensen, tlf. 23 49 55 13, mail: lsrq@varde.dk.
Løn og ansættelsesforhold jf. overenskomsten og mulige forhandlinger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Varde Kommune, Frisvadvej, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6109369