BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Elsker du at arbejde med vandløb og naturområder? Får du et kick ud af at se dine egne projekter blive til virkelighed? Så skal du være vores nye kollega!
Udtagning af lavbundsjorde står allerøverst på den miljøpolitiske dagsorden og i Varde Kommune er vi i fuld gang med at løfte opgaven.
Hos os skyder projekterne op af jorden
Vi har et rigtig godt samarbejde med landbrugsorganisationer og lodsejerne. Derfor har vi lige nu gang i realisering af 8 projekter og udarbejdelse af 10 forundersøgelser, og har mange potentielle projekter på venteliste. Derfor har vi behov for gode og driftige projektmedarbejdere til vores vådområde- og vandløbsprojektgruppe. Vi er i dag en projektgruppe på 6 medarbejdere med stor og bred faglighed.
I vores projektgruppe laver vi selv alle vores lavbunds-, vådområde- og vandløbsprojekter. Vi er selv ude i felten og lave opmålinger, lave botaniske registreringer, vi laver alle GIS analyser og afvandingsmodeller, og vi har også selv al lodsejerkontakten. Med andre ord vi har projekterne fra den spæde start, til efter støvet har lagt sig fra entreprenørernes gravemaskiner har færdiggjort arbejdet. Det gør at vi kender projekterne og naturområderne, og vi kan derfor hjælpe lodsejerne og skabe tryghed hvis der skulle opstå spørgsmål og problemer.
Hvad søger vi?
Vi søger derfor en skarp projektmedarbejder. Du kommer til at skulle arbejde med alle elementer i et naturgenopretningsprojekt som f.eks. forundersøgelser, lodsejerdialog, opmåling, modelberegning, detailprojektering, udbud og tilsyn. Du skal trives med at arbejde projektorienteret og skal selv kunne varetage styringen af dine egne opgaver. Men bare rolig – vi hjælpes ad om opgaverne, og vi har en solid projektgruppe, som støtter, sparrer og ideudvikler med hinanden. For sammen skaber vi de bedste projekter.
Projektgruppen er en del af Naturcenteret, og her får du kollegaer, som arbejder med vandløb og søer, naturbeskyttelse, jord og grundvand, samt udvikling af byernes og lokalområdernes grønne strukturer.
I Naturcenteret bliver du en del af en dedikeret arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø, som vægter social trivsel højt. Afdelingen er præget af en uformel, men professionel tilgang til opgaverne. Vi arbejder tillidsbaseret med stor fleksibilitet i tilrettelæggelse af din arbejdsdag. Vi synes, at det skal være rart og sjovt at gå på arbejde.
Vi forestiller os at du sandsynligvis er uddannet biolog, ingeniør, jordbrugsteknolog eller lignende, men du kan også have erhvervet dine kompetencer ad andre veje. Vi forventer, at du har ambitioner og interesse for vandløb- og naturgenopretning.
Vi forestiller os at du har:
- Flair og interesse for natur og vandløbsområdet
- Kendskab til hydrologi og vandløbssystemer
- Flair for kontakt og dialog med lodsejere, entreprenører og øvrige interessenter
- Gerne erfaring med projektstyring
- Gerne kendskab til vandløbs- og vådområdeordningerne, samt rammevilkårene for landbruget
- Gode IT-kundskaber, gerne med kendskab til modellering og GIS
- Er samarbejdsorienteret og initiativrig
Vi tilbyder:
- Muligheden for at være en del af den store omlægning af det danske landskab til mere natur
- Arbejde i en naturrig kommune
- Et dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi både arbejder selvstændigt, men også skaber resultaterne sammen
- Et alsidigt arbejde, hvor du får lov at følge projekterne til dørs, med feltarbejder, projektering, udbud og udførelse
- Et godt socialt miljø med en uformel omgangstone
- Et godt samarbejdsklima, som er præget af hjælpsomhed, fleksibilitet og idérighed
Du skal arbejde med projekter i henhold til Vandområdeplanen og projekter med udtagning af lavbundsjorder.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelse fra den 1. december 2024 eller hurtigst muligt. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte leder af Naturcenteret Klaus Bertram Fries på 7994 7110 eller fagleder Jan Pedersen på 7994 7485.
Du kan besøge kommunens hjemmeside www.vardekommune.dk.
Ansøgningsfrist er den 8. oktober 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 21. og 22. oktober 2024.
Varde Kommune har en helt suveræn beliggenhed som den vestligste kommune i Danmark. Vi har den barske natur med strande, klitter og hede mod vest. Mod øst har vi ådalene og skovene og det mere frugtbare landskab. Teknik og Miljø spiller en vigtig rolle i forhold til udvikling og bevarelse af området.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Varde Kommune, Bytoften, 2, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6113869