BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at bidrage til den grønne omstilling? Og brænder du for grundig inddragelse og dialog, så vi sammen sikrer, at Varde Kommunes grønne omstilling bliver bæredygtig på alle parametre? Så er du måske en af de energiplanlæggere, der nu får mulighed for at stå i spidsen for de projekter, der skal gøre Varde Kommune og resten af Danmark uafhængig af fossile brændstoffer.
En projektleder, der gør en forskel for grønne millionprojekter
Som energiplanlægger får du projektlederansvaret for mange af de store projekter, der er afgørende for, at vi i Varde Kommune kan nå vores mål om at være klimaneutrale i 2050.
Du bliver en del af en tværfaglig organisation, hvor du kommer til at spille en vigtig rolle som fast medlem af den særlige taskforce, som Varde Byråd har valgt at nedsætte på det grønne område. Vi sikrer en agil organisering, når vi samler et specialiseret hold af engagerede fagmedarbejdere fra planafdelingen og resten af Teknik og Miljø. Den nye taskforce skal sikre smidig myndighedsbehandling, når store investorer fra fx datacentre eller energivirksomheder henvender sig med interesse for at etablere sig her i kommunen.
Højt fagligt niveau, højt tempo og fokus på udvikling
Vi står overfor en så stor og vigtig opgave, at vi skal være flere om at løfte den. Derfor rekrutterer vi lige nu både en ny leder til planafdelingen og flere fagspecialister. Det betyder, at du har mulighed for at være med fra start, når vi kickstarter den særlige indsats, men vi starter ikke fra bar bund af. Du kommer ind i en afdeling med et højt fagligt niveau og med stor dedikation. Her brænder vi for det, vi laver.
Vi garanterer, at du ikke kommer til at kede dig. Hvis du ligesom os er optaget af bæredygtig udvikling, vækst og et meningsfyldt planlæggerarbejde, kommer du til at boltre dig blandt ligesindede.
Hør mere i denne video: https://vimeo.com/1011921261/2443f61830
Afvekslende og udfordrende opgaver
Du vil arbejde som projektleder inden for udarbejdelse af lokalplaner, kommuneplantillæg og miljøvurderinger, og du kommer til at gøre det i en kommune, der sætter barren højt.
Der et helt særligt vækstpotentiale her i Varde Kommune, hvor vi som landbrugskommune er midt i en gennemgribende transformation med afsæt i vores fordelagtige placering i forhold til energi- og datainfrastruktur. Som en geografisk stor kommune har vi plads til nye anlæg som fx VE-anlæg, biogasanlæg, energitunge virksomheder, og vi har mulighed for at tænke i synergier og sektorkobling i planlægningsarbejdet.
Den eksplosive udvikling gør også, at det er nu, vi skal tænke klogt og langsigtet, når vi skaber forandringer i det åbne land. Her kommer du til at spille en vigtig rolle, ligesom du kommer til at få toptrænede færdigheder inden for tidlig inddragelse af borgere.
Din baggrund
Vi forestiller os, at du er uddannet landskabsarkitekt, ingeniør, landinspektør, arkitekt eller lignende. Vi vægter erfaring med planlægning af tekniske anlæg højt, men vi kan godt overbevises om, at andre erfaringer også kan være relevante, hvis du til gengæld har en stærk interesse for området og ønsker at være en del af en planafdeling med fokus på borgerinddragelse og involverende processer.
Det er vigtigt, at du er en stærk kommunikator, der trives med at stå i front på fx borgermøder og dialogmøder. Stillingen kalder på stærke formidlingsevner både i skrift og tale, og det er vigtigt, at du navigerer diplomatisk på alle niveauer.
Vi tror på, at du bliver gladest i arbejdet, hvis du:
- Har et tværfagligt mindset
- Trives med at arbejde selvstændigt
- Arbejder fleksibelt og med en pragmatisk tilgang
- Synes at der skal være plads til et godt grin og en uhøjtidelig tone
Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV senest den 28. oktober 2024.
Vi forventer at holde samtaler i uge 45.
Vi håber, at du kan tiltræde hurtigst muligt, men vi laver selvfølgelig en aftale, der er god for begge parter.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte planchef Trine Lyhne på 20118901 eller på tlyh@varde.dk eller fagkoordinator Suzi Lynn-Pedersen på 79947431 eller slyn@varde.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Varde Kommune, Bytoften 2, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6131384