Projektleder og fritidsvejleder – barselsvikariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvis du motiveres af at hjælpe børn med handicap ind i meningsfulde fritidsfællesskaber og har både hjerte, kompetencer og erfaringer med dig, så har vi et barselsvikariat ledigt som projektleder på ”MereMangfoldig – også plads til dig” fra 1. maj 2024. Det er et projekt finansieret af Social- og Boligstyrelsen, hvor det handler om, at få flere børn mellem 6 og 16 år med handicap ud i foreningslivet og de frivillige fællesskaber. Projektet løber fra januar 2023 til december 2025 og er allerede godt i gang. Og det går godt i projektet, så du overtager ledelsen af et projekt som forløber som det skal, og hvor der samtidig vil være plads til, at du kan give dine input.

Vi søger en person som:

  • Har en socialfaglig/psykologisk uddannelse og baggrund eller erfaringer svarende hertil
  • Kender til foreningslivet og de særlige værdier og vilkår, der motiverer vores mange foreningsledere og -frivillige
  • Har erfaring med at deltage i projekter og gerne kender til projektstyring

Arbejdsopgaver:

  • Projektledelse og styring af projektet
  • Opsøgende arbejde i forhold til foreninger
  • Hjemmebesøg hos børn og deres familier mhp. at visitere dem til projektet
  • Støttefunktion til børns deltagelse i foreningsfællesskaber
  • Koordinering med anden fritidsvejleder (ansat 5-10 timer ugentligt i projektet) og pt. to unge brobyggere, som sørger for at følge børnene til deres fritidsaktiviteter

Da stillingen handler om at hjælpe børn ud i foreningslivet, ligger der også en del arbejdstid uden for almindelig arbejdstid. Du bliver ansat i Kultur og Fritid-staben på Varde Rådhus, hvor du vil have ca. 10 kolleger, der alle arbejder med kultur og fritid. Du får også en arbejdsplads en-to dage om ugen i Børn og Familie på Borgercenter Varde, da du er et vigtigt bindeled mellem de to afdelinger. Du kan kontakte Kultur- og Fritidschef Karsten Rimmer Larsen på 2670 8939 for at høre mere.

Stillingen er på 32 timer om ugen og er fra 1. maj 2024 til formentlig 31. marts 2025 afhængig af, hvornår barslen slutter. 

Du kan læse mere om ”MereMangfoldig – også plads til dig” via dette link - tryk her

Varde Kommune er en ud af tre kommuner i Danmark, som for Social- og Boligstyrelsen tester, hvordan og hvorledes børn med handicap kan deltage mere i foreningslivet og frivillige fællesskaber. Det harmonerer godt med Varde Kommunes ambition om at være Danmarks bedste foreningskommune.

Løn og ansættelsesvilkår ud for gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er torsdag d. 14. marts kl. 12. Vi holder ansættelsessamtaler torsdag d. 21. marts om eftermiddagen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Varde Kommune, Bytoften 2, 6800 Varde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6004195

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet