En 39-årig mand fra Varde er sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.
Man risikerer at få en plet på straffeattesten ved at være i besiddelse af ulovligt fyrværkeri.
Det viser en nylig sag fra Varde.
Syd- og Sønderjyllands Politi ransagede mandag aften en adresse i kommunen, hvor betjentene beslaglagde 486 kanonslag.
Ejendommens beboer, en 39-årig mand, er i denne sammenhæng blevet sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.
Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste EOD har hentet kanonslagene på adressen, og der venter nu den 39-årige et efterspil.
Overtrædelse af fyrværkeriloven straffes om udgangspunkt med bøde.