En beredskabspatrulje fandt et større udendørs areal med cannabisplanter i Hodde
Syd- og Sønderjyllands Politi fandt fredag den 11. august et større areal med cannabisplanter i Hodde ved Varde.Fundet blev gjort, da en beredskabspatrulje fredag eftermiddag opsøgte ejeren af ejendommen i Hodde i anden anledning. Patruljen kunne konstatere, at der på ejendommen var et større areal med ulovlig dyrkning af cannabisplanter. Ved ransagningen på ejendommen blev der i alt fundet cannabisplanter svarende til omkring 25 kilo hash. Planterne skal nu undersøges nærmere for indhold af THC (tetrahydrocannabinol), der er det aktive stof i hampplanten.
Ejendommens ejer blev anholdt og sigtet for overtrædelse af straffeloven. Efter endt afhøring blev han løsladt, men er stadig sigtet i sagen, ligesom politiets efterforskning fortsætter.
Mediernes kontakt: Politikommissær Kent Brynielsen, telefon: 2929 1132