Pædagogmedhjælpere søges til Børnehaven Mælkevejen - Skab udvikling og trivsel hos børnene

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger to pædagogmedhjælpere, gerne pr. 1.8.2024 til faste stillingerne i Børnehaven Mælkevejen i henholdsvis vuggestueafdelingen og børnehaveafdelingen. Den ugentlige arbejdstid vil være 37 timer, hvis du ønsker færre timer, er vi fleksible ift. dine ønsker.

Børnehaven Mælkevejen er en afdeling under Dagtilbuddet Vest, som udover Børnehaven Mælkevejen består af Børnehaven Svalehuset i Janderup, Skovmusen i Oksbøl og Outrup Børnehave. 

Fokuspunkter i Dagtilbuddet Vest:

Vi er et dagtilbud, der i vores pædagogiske praksis tager afsæt i den nyeste forskningsbaserede viden om børns udvikling og udviklingsstøttende kontakt. Vi møder det enkelte barn ud fra en neuroaffektiv forståelse. Vi er meget optaget af at yde den bedste kvalitet for vores kerneopgave – børnenes udvikling, trivsel og dannelse. 

I Dagtilbuddet Vest uddanner vi kontinuerligt alle medarbejdere i Marte Meo grundkursus v/Christina Abildgaard. Vi ser på os selv som det vigtigste pædagogiske redskab til at støtte børn i udvikling af selvværd og følelsesmæssige udvikling. Vi har fokus på udviklingsstøttende kontakt, og lægger vægt på at følge børns initiativer i kontakten. For os er faglig videndeling og kollegial understøttelse af pædagogisk praksis en dyd, fordi vi støtter hinanden og gerne vil gøre hinanden gode i at tilbyde den bedst mulige kvalitet i kerneopgaven. 

 

Vi vægter det gode arbejdsmiljø med åbenhed, ansvarlighed, nysgerrighed, fleksibilitet og medansvaret for den gode stemning. Vi tænker innovativt og er kontinuerligt klar til at afprøve nye tiltag.

Du vil som nyansat få en grundig oplæring og introduktion til stillingen som pædagogmedhjælper i enten vuggestuen eller børnehaveafdelingen.

Mere om Børnehaven Mælkevejen

Mælkevejen er et aldersintegreret dagtilbud for børn i alderen 0-6 år, beliggende i Nr. Nebel by, tæt ved en lille skov og landlige omgivelser. Lige nu har vi en normering på 14 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn. Børnehaven har 3 basisgrupper; yngste gruppen, mellemgruppen og gruppen for de kommende skolebørn.

Ud over en stor legeplads i både vuggestuen- og børnehaveafdelingen gør vi flittigt brug af uderummet i vores nærmiljø – fx byens anlæg og skolens økobase. I udvalgte uger i løbet af året gør vi brug af Bus Vest, som indgår i særlige tilbud for børn i dagtilbud i Varde Kommune. Derudover har vi Bus Vest til rådighed i perioder, hvor vi tager på ture til skov, strand m.m. I hverdagen har vi let adgang til brug af tog.

Vi vægter en tæt og åben dialog med forældrene, som vi ser som vores vigtigste samarbejdspartnere omkring det enkelte barns trivsel. I vores pædagogiske praksis tager vi udgangspunkt i det anerkendende menneskesyn, hvilket også kommer til udtryk i den måde, vi er i kontakt med børn, forældre og hinanden på.

Du kan læse mere om Børnehaven Mælkevejen på vores hjemmeside: Forside - (Vest) Børnehaven-mælkevejen.dk (xn--brnehaven-mlkevejen-vxb18a.dk)

Vi har følgende forventninger til dig:

  • Du arbejder og kommunikerer ud fra en anerkendende tilgang og er parat til at indgå i en udviklingsproces ift. at møde barnet med udviklingsstøttende kontakt
  • Du tager ansvar for relationen med det enkelte barn
  • Du tager ansvar for at skabe tillid og åbenhed i forældresamarbejdet
  • Du har gode sproglige kompetencer og kan formulere dig skriftligt
  • Du vægter børneperspektivet som grundlæggende i rammerne for leg samt de planlagte og spontane tiltag
  • Du kan give og modtage feedback for at vi kan yde den bedste kvalitet i forhold til kerneopgaven
  • Du er indstillet på at veksle mellem inde- og uderummet som børnenes læringsmiljø 
  • Du er nysgerrig, udforskende og har mod til at afprøve nye tiltag
  • Du er humoristisk, spontan og bidrager til en sjov hverdag 
  • Du er fleksibel og omstillingsparat i forhold til arbejdstider og opgaver

Hvad kan vi tilbyde dig:

Du vil blive en del af et fælles udviklingsforløb i Dagtilbuddet Vest, hvor vi har fokus på at dygtiggøre os indenfor udviklingsstøttende kontakt med afsæt i Marte Meo kommunikationsprincipper. Det betyder, at vi kontinuerligt søger ny viden og sætter tiltag i gang, der er med til at dygtiggøre os i relationsarbejdet med børn. Det foregår både som fælles tiltag i Dagtilbuddet Vest og lokalt i Børnehaven Mælkevejen – fx på personalemøder. 

Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte dagtilbudsleder Marianne Morsing Hansen på tlf. nr. 50 70 28 62.

Ansøgningsfristen udløber den 19.6.2024 kl. 12.00 og ansættelsessamtalerne finder sted den 26.6.2024

Du skal være indstillet på, at vi ønsker at indhente reference inden ansættelsessamtalerne.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med FOA.

Send din ansøgning via nedenstående link. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Varde Kommune, Mælkevejen, 1, 6800 Varde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059779

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet