Operationsbefalingsmand til S35 elementet i staben ved 2. Military Intelligence Bataljon

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at have fingeren på pulsen i en bataljon, som arbejder med skarpe efterretninger?
Er du god til at planlægge, strukturere og koordinere?
Vil du udvikle din faglighed og dine kompetencer indenfor efterretningstjenesten?

Så opfordres du til at søge en stilling hos os.

Om os

2 Military Intelligence Bataljon (MIBTN) styrkeproducerer efterretnings- og CIMIC/PSYOPS-kapaciteter samt værnepligtige og konstabler til Hærens enheder. Desuden gennemfører bataljonen operationsstøtte til missionsområder samt udarbejder skarpe taktiske efterretninger og andre produkter til beslutningstagere. Derudover gennemfører bataljonen ’Conduct after Capture’-uddannelser og kontrollerer den militære sikkerhedstjeneste i Hæren og i missionsområder.

I staben ligger vi vægt på, at skabe gode rammer for den fælles opgaveløsning, opbygge nødvendige kompetencer hos medarbejderne samt skabe gode relationer blandt kollegaer og samarbejdspartnere for herigennem, at optimere opgaveløsningen.

Hverdagen er kendetegnet ved fast møde- og planlægningsvirksomhed, suppleret med en del eksterne møder, projektarbejder samt selvstændigt sagsbehandlervirke.

S35 elementet består af 2 kaptajner, 2 seniorsergenter,1 oversergent samt en STHJ. Vi arbejder på et stort fælleskontor, hvor der er god mulighed for sparring under opgaveløsningen.

Vores primære opgave er, at skabe og fastholde overblik over BTN operative opgaver, samt tilsikre hurtig og tilstrækkelig planlægning og koordination af opgavetildeling til underlagte enheder samt kontrol heraf.

Vi varetager desuden BTN militære sikkerhed, IT-sikkerhed og sagsbehandling indenfor HTK/BMS samt operativ IT-støtte til vores enheder.

Vi er omdrejningspunktet i forhold til planlægning, koordination og indsættelse af BTN kapaciteter i INTOPS, NATOPS, beredskab eller anden støtte, herunder uddannelse i forhold til disse opgaver. Du vil således hurtigt opnå et stort kendskab til alle BTN spændende og omfangsrige kapaciteter, ligesom du vil være omgivet at dygtige medarbejdere, der er dedikerede til, at BTN opnår den samlede bedste løsning af de pålagte opgaver.

Vi er en moderne og fremtidsorienteret arbejdsplads med fokus på trivsel og kompetenceudvikling. Vi har en åben, imødekommende og respektfuld omgangstone, hvor der lægges vægt på faglighed og vidensdeling samt godt kammeratskab på tværs af alle grader.


Om stillingen

Du støtter CH S3/5 med udarbejdelse af direktiver og befalinger i forbindelse med bataljonens operative indsættelse, afgivelser samt deltagelse i øvelser.

Du bidrager til udarbejdelse og vedligeholdelse af BTN AKOS samt INTOPS/NATOPS og beredskabsplan.

Du støtter stabschefen (STCH) i forbindelse med planlægning og gennemførelse af stabens drifts- og koordinationsmøder. Driftsmøderne gennemføres ugentligt og er omdrejningspunktet i relation til igangværende opgaver. Koordinationsmøder gennemføres månedligt. Du vil have en nøglerolle i forbindelse med disse møder.

Du fungerer som assisterende operationsofficer ved 2 MIBTN.

Du er ansvarlig for, at opretholde en oversigt over 2 MIBTN igangværende samt arkiverede opgaver.

Du bidrager til udvikling af Standard Operation Procedures /-Instructions samt planlægning, registrering (eMTEP) og budgettering af aktiviteter.

Du arbejder tæt sammen med CH S3/5 samt STCH, hvorfra du vil modtage direktiver og timings for, hvorledes de indkommende opgaver ved BTN skal løses. Opgaverne løses i samarbejde med resten af staben.

Du gennemfører selvstændig koordination og planlægning sammen med de enkelte førere for underafdelingerne. Der vil desuden ofte være behov for koordination med Hærens to brigader og deres underlagte BTN, hvor du lejlighedsvis vil skulle repræsentere BTN i forskellige mødefora.

Du forventes, at skabe og fastholde et solidt overblik over BTN samlede operative opgaver, herunder tilsikre at BTN ledelse, indsatte enheder og elementer har alle de nødvendige oplysninger i form af direktiver og befalinger, der letter dem i deres opgaveløsning.

Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, ligesom der også er gode muligheder for at fordybe dig fagligt inden for BTN arbejdsområder.

Der vil være mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde efter aftale.


Om dig

Du er seniorsergent. Alternativt er du erfaren oversergent, som er vurderet egnet til udnævnelse.

Du er struktureret og har gode planlægningskompetencer. Du er i stand til at bevare overblikket, holde opgaven på rette spor og udvise initiativ i en travl hverdag.
Du har gode samarbejdskompetencer og skaber gode samarbejdsrelationer i hverdagen.

Du har god helhedsforståelse og holder den fælles opgaveløsning for øje ved at inddrage relevante perspektiver i opgaveløsningen.

Du besidder gode IT-færdigheder. Har du kendskab til Work Zone er det et plus.

Vi forventer, at du har en bred tjenestebaggrund fra Hæren og tidligere har arbejdet med planlægning, ligesom vi forventer du har en god forståelse for Hærens operative virksomhed, herunder styrkegenerering, beredskaber, INTOPS og NATOPS.
Du er nysgerrig og villig til at udvikle din faglighed i en BTN, der favner flere forskellige enhedstyper.

Det er en fordel hvis du har sagsbehandlererfaring og har arbejdet med planlægning og styrkeproduktion af enheder til stående reaktionsstyrke, INTOPS og beredskab.
Det er ligeledes en fordel hvis du har gennemført sikkerhedsofficerskursus eller IT-sikkerhedsofficerskursus.

Endelig vil det være en fordel, hvis du har arbejdet med efterretningstjeneste på BTN niveau eller ved en af Forsvarets single source enheder.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Varde.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kaptajn Jens Christian Aaskov Kold på mail EFR-2B-S35A@MIL.DK eller tlf. 20 67 38 66.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Tobias Bredahl Steen Jensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 92 82 eller mail FPS-TBJ@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 13. august 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2023, eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM EFTERRETNINGSREGMIMENTET

OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige
situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste.

Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.
Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om
året.

EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.
Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job. Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder.
I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer. Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde
kommune.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger.
Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk.

Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent i Varde Kommune, Nadia Steinicke på telefon 79 94 65 05 / 30 34 46 25 eller mail nste@varde.dk og bosætningskoordinator Esbjerg
Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, 20 47 32 06.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Varde Kaserne, Hjertingvej 127, 6800 Varde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184466&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875911

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet