Operationsbefalingsmand til operationssektionen ved 1. Intelligence, Surveillance & Reconnaissance Bataljon i Varde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du gerne arbejde med taktik, operationer og indhentning af efterretninger?

Så har du nu muligheden for at operationsbefalingsmand til operationssektionen ved 1. Intelligence, Surveillance & Reconnaissance Bataljon (ISRBTN), der understøtter væsentlige beslutninger i 1. Brigade.

Om os

1. Intelligence Surveillance Reconnaissane Bataljon (ISRBTN) er en operativ bataljon i rammen af 1. Brigade med ansvar for brigadens efterretningstjeneste, herunder overvågning og opklaring. Bataljonen støtter ligeledes planlægningen og gennemførelsen af efterretningskurser på taktisk niveau.

ISRBTN består af en stab, en stabsdeling, en All Source Intelligence Cell (ASIC) og tre underafdelinger med kapaciteter til hhv. elektronisk krigsførelse, Unmanned Aerial Systems og jordbaseret opklaring. ISRBTN består til daglig af ca. 300 medarbejdere, hvoraf ca. 150 er garnisoneret i Fredericia. Endvidere tilgår der ved operativ indsættelse en opklaringseskadron fra Bornholm.

Vi er en moderne enhed med fokus på trivsel og kompetenceudvikling. Vi er ligeledes kendetegnet ved dygtige og hjælpsomme kollegaer, hvor engagement, professionalisme og samarbejde præger en dynamisk hverdag.

ISRBTN er garnisoneret i Varde sammen med Efterretningsregimentet (EFR) og Hærens Sergentskole.

Operationssektionen består til dagligt af seks kaptajner og tre seniorsergenter. Når vi er indsat har sektionen tilgang af stabschefen og en OS fra stabsdelingen, der opdeles i to hold, som sammen med hver sin ASIC danner grundstammen i bataljonens to primære føringsinstallationer.


Om stillingen

Som operationsbefalingsmand i operationssektionen har du en fast plads i sektionschefens pansrede mandskabsvogn, hvorfra du bidrager til sektionens planlægning for og indsættelse af bataljonens kapaciteter til støtte for 1. Brigades kamp.

Du får indgående kendskab til bataljonens kapaciteter og god taktisk forståelse i rammen af 1. Brigade. Vi er altid et skridt foran, når vi indsætter bataljonens kapaciteter, så brigadechefen altid har de efterretninger, der gør ham i stand til hurtigt at træffe de rigtige beslutninger i operationen.

Som operationsbefalingsmand er din positive tilgang til tjenesten og høje faglighed vigtig. Du indsætter bataljonens kapaciteter, koordinerer indhentningen med bataljonens ASIC og koordinerer indhentningsprioriteterne med brigadens operationscenter.

I garnisonen bidrager du til planlægningen af bataljonens aktiviteter og uddannelse efter direktiv fra sektionschefen.

Dine primære arbejdsopgaver i dagligdagen afhænger af dine kompetencer, men kan omfatte at deltage i uddannelse, instruktørvirke, uddannelseskoordination, planlægning af bataljonens større aktiviteter eller deltagelse på brigadens aktiviteter. Over tid vil du også bidrage til sektionens interne uddannelse og bataljonens føreruddannelse.


Om dig

Du er seniorsergent, eller erfaren oversergent, der på sigt har interesse i at gennemføre MAU mhp. udnævnelse.

Du har ligeledes lyst til at opbygge din faglighed gennem diverse efterretningskurser samt efter nogle år evt. med gennemførelse af Føringskursus.

Det er ønskeligt, at du har en operativ profil og erfaring fra bataljonsniveauet eller med stabsarbejde - ellers får du det.

Du er tydelig i din kommunikation på skrift og i tale, begge på både dansk og engelsk. Du er villig til at gennemføre nødvendig efteruddannelse eller ”on-the-job-training” for at få et godt kendskab til bataljonens kapaciteter.

Vigtigst af alt, brænder for at skabe de bedste vilkår og rammer for bataljonens kapaciteter – både under operativ indsættelse og i den daglige tjeneste.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Varde.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for S3, KN Casper Johanning Hansen på enten telefon +45 2466 7023, eller via mail EFR-1B-S30A@fiin.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 14. april 2024. Der gennemføres samtaler løbende.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste. Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.
Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.
Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 286 fastansatte.


EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.

Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job.
Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder.
I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer.

Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og
www.flyttilvarde.dk

Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent Varde Kommune Nadia Steinicke, Tlf. 7994 6505 Mobil. 3034 4625, Mail. nste@varde.dk og Bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, +45 20 47 32 06.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Varde Kaserne, Hjertingvej , 6800 Varde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6002160

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet