BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en områdesygeplejersker til ansættelse 1. december eller snarest herefter, som brænder for arbejdet med kompetenceudvikling hos vores engagerede plejepersonale.
Vi ønsker en områdesygeplejerske, der har et godt kendskab til den ældre medicinske patient og som har erfaring fra psykiatriområdet.
Områdesygeplejerskernes stillings- og funktionsbeskrivelse er vedhæftet og heri kan du orientere dig mere om stillingens indhold.
Vi kan tilbyde dig
Et spændende job i et team på to områdesygeplejersker, hvor du arbejder selvstændigt og tæt sammen med din nærmeste kollega og ældreområdets øvrige 5 områdesygeplejersker.
Som områdesygeplejerske referer du til ledelsen i Demensplejecenterområdet.
Hos os får du
- Gode tværfaglige kolleger og ledere, som brænder for udvikling.
- Godt samspil med plejehjemssygeplejerskerne, der løser § 138 indsatser hos plejecentrenes beboere.
- Indflydelse med hensyn til at udvikle din stilling sammen med din nærmeste kollega og ledelsen.
- Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst og forhåndsaftale med DSR.
- Indflydelse på din arbejdstid med et timetal på 32 – 37 timer pr. uge primært i dagtimerne. Der kan forekomme enkelte arbejdsdage lørdage og i aften- og nattetimerne.
Hvem er du
- Du arbejder værdibaseret, er imødekommende og oplever naturligt at få følgeskab i dine relationer.
- Du er idérig og en stærk formidler.
- Du er autoriseret sygeplejerske med minimum 2 års erfaring.
- Du har en særlig interesse i, igennem SOSU-personalet at skabe sundhedsfaglig kvalitet for den ældre medicinske patient, som ofte også har en form for demens, psykiatrisk lidelse eller andre kognitive udfordringer.
Se funktionsbeskrivelsen her
Demensplejecenterområdet
Demensplejecenterområdet består af 6 plejecenterenheder i Varde by, Oksbøl og Ølgod.
Der er derfor behov for, at du har kørekort og eventuelt kan stille bil til rådighed jf. statens takster for befordring.
På nuværende tidspunkt har tre af vore plejecentre speciale i demensområdet. Et plejecenter har speciale på misbrugsområdet med tidligere og aktive misbrugere og to afdelinger fungerer i dag som somatiske enheder med enkelte integrerede midlertidige boliger og demenspladser.
I Demensplejecenterområdet er der et lederteam på 8 og ca. 170 medarbejdere, som primært er social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og ikke-faglærte.
Kontakt
Du er meget velkommen til at kontakte os, for at få mere viden om stillingen før du søger.
Kontakt leder Kari Stork, 79946200 eller souschef Margit Kristensen tlf. 79 94 62 46 /20343645.
Vi glæder os til at læse din ansøgning
Ansøgningsfrist tirsdag den 17. oktober. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 23. eller 24. oktober.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Varde Kommune, Frisvadvej, 1, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915977