Nyt indendørsstævne ved Varde IF var en stor succes: "Quantec Cup vender helt sikkert tilbage"

Foto: Varde IF.
Profilbillede
dato

Forleden var der verdenspremiere på Varde IF's U8 børnestævne i Sportium Varde - nemlig Quantec Cup 2024. Det blev en dag fyldt med fodboldglæde, venskab og fællesskab.

Stævnet handlede om at få en fed fodboldoplevelse sammen med kammeraterne, om venskab, fællesskab og masser af fodboldsjov, hvor alle var vindere.

Stemningen var elektrisk, og energien var høj gennem hele programmet, hvilket gjorde dagen til en uforglemmelig oplevelse for både spillere og tilskuere.

Carsten og Sanela fra Varde IF sender en masse tak til de involverede parter:

- Først og fremmest vil Varde IF takke deres hovedsponsor Quantec Aps og Carsten Stage Roy, samt sende et tak til alle de forældre som gav en hånd på dagen og inden.

- Tak til Louise Stage Røy for den energiske opvarmning, og tak til Denis for den fede musik og den gode stemning. Tak til alle holdlederne - Allan Thomsen, Brian Kristensen., Christian Gintberg, Jonas Caben og Carsten Stage Røy.

Bag kulissen var der også en gruppe dedikerede kagebagere, herunder Randi Jacobina, Camilla Hyldtoft Brokholm og Anne Bitsch Nielsen, der sørgede for lækre kager til at fuldende dagen.

Bertram, Varde Handels maskot og dommer, bidrog også til stævnets helhedsoplevelse, og en særlig tak går også til ham.

- Stor tak til alle sponsorer, herunder Quantec, TotalEnergies, KRÆÆS, Club La Santa & Friends, Løvbjerg Varde, Intersport Varde, Bendix Production, Varde IF, Varde Handel, 10-4, BFK Byg & Montage, Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole og FysioDanmark Varde / Agerbæk, for deres værdifulde støtte, der gjorde det muligt at afholde dette fantastiske stævne.

Quantec Cup var tydeligvis en succes, og derfor lød de sidste ord fra Carsten og Sanela således:

- Quantec Cup vender helt sikkert tilbage! Tak for denne gang.

Kilde: Varde IF