BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du mod på, at arbejde med skarpe efterretningsopgaver, herunder doktrin og taktik, til støtte for Hærkommandoen og de udsendte enheder?
Har du lyst til at bidrage med dine analytiske evner i efterretningsanalysen?
Så har du nu muligheden for at søge en attraktiv stilling ved Intelligence Fusion Centre (IFC) som militær analytiker. Vi har to stillinger ledige.
Om os
IFC indgår i 2. Military Intelligence Bataljon ved Efterretningsregimentet i Varde. Bataljonen består udover IFC ligeledes af uddannelses-, efterretningsindhentnings-, analyse- og påvirkningsenheder.
IFC er et videns- og analysecenter, som udover at forestå den efterretningsmæssige understøttelse af Hærkommandoen, dagligt bearbejder informationer fra forskellige klassificerede og ikke-klassificerede netværk og udarbejder produkter såsom Intelligence Summary (INTSUM), Supplementary Intelligence Report (SUPINTREP), Intelligence Report (INTREP), Briefinger, temabaserede notater m.m. til støtte for de igangværende og kommende missioner på primært taktisk niveau.
IFC er inddelt i 3 specialer.
All Source Analysis Cell (ASAC), som for nuværende håndterer aktuelle fokusområder i samråd med HRN myndigheder, HJV og FE.
Intelligence Requirement Management (IRM) som generelt håndterer "Information Management" på alle tilgængelige netværk, herunder rapporteringer, temasignaler samt opgaver i IFC. Til sidst sidst Technical Intelligence (TECHINT) som bearbejder og udfærdiger tekniske produkter i relation til trusler fra konventionelle og ikke konventionelle våben og våbensystemer, samt analyser af køretøjer, udrustning og materiel.
IFC består af 38 medarbejdere, hvoraf 33 er militære og 5 er civile.
IFC er en arbejdsplads præget af stor faglig stolthed, analytisk kapacitet, gode interne relationer kollegaerne imellem, tid til grundighed, vekslende opgaver og plads til udvikling og uddannelse af den enkelte medarbejder.
Om stillingen
Vi tilbyder en stilling i et dynamisk operativt miljø med engagerede og dedikerede kollegaer, hvor der er en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø.
Der vil være mulighed for at aftale fleksibilitet i forhold til arbejdsform og -tider samt gode muligheder for personlig kompetence- og kvalifikations-udvikling.
Hvilken fokus-/landegruppe du vil blive tilknyttet i ASAC, afhænger dels af dine kompetencer og interesser, forsøgt kombineret med IFC aktuelle opgaveportefølje og bemandingsbehov.
Afhængigt af hvilken fokus-/landegruppe du tilgår, vil du enten indgå som analytiker eller leder af området og derved blive ansvarlig for den daglige drift og opgaveløsning. Uanset hvilken rolle du er interesseret i, så vil dette indbefatte bl.a. kontinuerligt at skulle styre indhentningsprocesserne og udfærdigelse af skriftlige produkter af høj kvalitet samt gennemførelse af detaljerede briefinger for enheder, enkeltpersoner og til tider hærens øverste chefer.
Jobbet er meget selvstændigt, og du vil derfor blive ansvarlig for at koordinere med interne og eksterne kolleger, samt eksterne samarbejdspartnere såsom Forsvarets Efterretningstjeneste, de to brigader og Hærkommandoen.
Størstedelen af dine opgaver vil foregå på kontoret, men der vil være noget rejseaktivitet i form af diverse kontakt- og uddannelsesbesøg i ind- og udland.
IFC opstiller løbende E-specialister til flere af hærens missioner, hvorfor du på sigt vil få mulighed for at blive udsendt til en af hærens missioner i tre-seks måneder.
Om dig
Du er kaptajn og har gennemført Føringskursus eller tilsvarende. Alternativt er du premierløjtnant, der er i gang med, eller vurderet egnet til, gennemførelse af Føringsuddannelsen. I givet fald skal du indgå en uddannelsesaftale og bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Du har forrettet tjeneste på underafdelings-, bataljons- og gerne brigadeniveau og er klar til at bruge dine kompetencer og kvalifikationer i en mere fordybende rolle, hvor du til gengæld får tid til fordybelse, uddannelse og samtidigt får stabilitet i hverdagen med tid til familien.
Det er ønskeligt, at du tidligere har arbejdet med efterretningstjeneste, men det er ikke et ultimativt krav. Er du top motiveret og analytisk anlagt, skal vi nok sørge for at klæde dig på.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter/kaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Fast tjenestested vil være Varde Kaserne i Varde.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for ASAC, kaptajn Per Tingleff på internet; EFR-2B-110A@mil.dk / telefon 72 82 96 45.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Thomas Gjøll Hansen på telefon 32 66 59 08 eller på mail: FPS-THH@fiin.dk
Ansøgningsfristen er den 16. august 2023. Samtaler gennemføres løbende.
Ansættelse hurtigst muligt efter aftale.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice.
Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.
Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job.
Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder.
I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer.
Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune.
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder.
Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger.
Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.¨
Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk.
Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent i Varde Kommune, Nadia Steinicke på telefon 79 94 65 05 / 30 34 46 25 eller mail nste@varde.dk og bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, 20 47 32 06.
OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste.
Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.
Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.
Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 295 fastansatte.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Varde Kaserne, Hjertingvej 127, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184195&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860945