Ledigt job som teamleder i Børn og Familie - Myndighed i Varde Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en ny teamleder, som vil stå i spidsen for et af vores familiedistriktsområder i Børn og Familie, Myndighed. Så er du vild med høj grad af beslutningskompetence og arbejdsopgaver som kræver en skærpet opmærksom og ledelse af dedikerede og dygtige børn- og ungerådgivere, så har vi stillingen for dig. 

I Varde Kommune arbejder vi ud fra værdierne ”Ordentlig, Værdiskabende og Stærk” Vores børnesyn er ”Børn og unge gør det så godt, som de kan” Værdierne og børnesynet er stærkt forankret i vores ledelsespraksis, hvilket afspejler sig b.la. i en høj grad af inddragelse og anerkendende tilgang i arbejdet med familierne. 

Hvem er vi? 

Som teamleder for et familiedistriktsområde er du ansat i Børn og Familie – Myndighed. Du arbejder tæt sammen med de øvrige teamledere på tværs af både Myndighed, Familiecentret og STU. Sammen sætter vi fokus på at skabe en afdeling, hvor vi har et fælles fagligt afsæt og udnytter ressourcerne på tværs af funktionerne. Det betyder f.eks. vi også ved behov, og når opgaven kalder på det leder ind i hinandens områder. 

Det betyder også, at du som teamleder aldrig er alene, men understøttes af et stærkt tværfagligt lederteam.

Familiedistriktsområdet består af børn-og ungerådgivere, som varetager al sagsbehandling om forebyggende indsatser indenfor målgruppen børn og unge i udsatte positioner 0-18 år. 

Hvad vil vi?

Som landets øvrige kommuner, er vi i gang med implementeringen af Barnets Lov, hvilket betyder vi gør op med vanetænkningen og har blikket rettet mod nye faglige perspektiver – vi mener selv vi er ambitiøse heri og træder derfor nye stier. 

Vores praksis afspejler, at vi udviser respekt for barnet og familiens egne ønsker, og at vi er særligt optaget af, hvordan vi skaber rettidige og effektfulde indsatser, som tager afsæt i en ressourceorienteret tilgang. Vi anerkender barnet som ligeværdig samarbejdspart, og gør os umage for at tilrettelægge en sagsbehandling, som tilgodeser dette – Barnet Først. Vi har desuden et stærkt ønske om flere løsninger i og med netværket, hvorfor det ledelsesmæssige fokus også skal understøtte organisationen i den retning.  Du vil få en hel central rolle i al faglig udvikling – og i tæt samarbejde med det øvrige lederteam. 

Nedenfor kan du læse flere gode grunde til at søge stillingen og hvad dine kommende arbejdsopgaver vil bestå af. 

 

Hvad kan vi tilbyde? 

  • Vi er en veldrevet afdeling, som leverer flotte faglige resultater og som har et godt arbejdsmiljø 
  • Vi har en stærk social kapital, hvor medarbejdere og ledere på tværs, har det rigtig godt med hinanden
  • Du vil blive en del af stærkt lederteam og stå i spidsen for dygtige og engagerede medarbejdere
  • Alle funktioner under myndighed er samlet fysisk et sted, på samme gang
  • Et job med ansvar og flerartede opgaver
  • Muligheden for at præge faglige kvalitetsstandarder og den sociale faglige indsats 
  • Gode personlige udviklingsmuligheder 
  • Introplan med mulighed for god oplæring 

 

Dine arbejdsopgaver:

  • Faglig- og personalemæssige ledelse af førnævnte område, herunder fordeling af ressourcer samt rekruttering i samarbejde med lederteamet.
  • Implementering af Barnets Lov 
  • Udføre ledelsestilsyn i et læringsperspektiv 
  • Sikre arbejdsgange, som tager afsæt i at skabe rammerne for en inddragende praksis 
  • Ledelse på tværs, således vi sikrer sammenhængskræft mellem afdelingerne i kommunen 
  • Håndtering af klager indenfor egne områder 
  • Understøttelse af et fortsat godt arbejdsmiljø 

 

Vi har brug for dig som:

  • Har en solid erfaring inden for udsatte børn og unge, gerne med erfaring indenfor ledelse
  • Kan sikre et vedvarende juridisk blik og foretage juridiske analyser
  • Trives i arbejdsopgaver med høj grad af ansvar og beslutningskompetence 
  • Finder energi i udviklingsprocesser og kan drive implementeringsopgaver 
  • Ved at følgeskab og et godt arbejdsmiljø er nødvendigt for at lykkedes 
  • Vil bidrage til det gode kollegeskab på tværs af afdelinger i kommunen 

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marianne Kjærgaard, Leder af Myndighed, Familiecenter og STU, mobil nr. 5116 7844 

Praktiske oplysninger:

Løn i henhold til gældende overenskomst, og principperne i Ny Løn.

Det forventes at du har kørekort. 

Arbejdsstedet er Borgercenter Varde, Frisvadvej 35, 6800 Varde.

Stillingen ønskes besat pr. 01.10.2024 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist mandag d. 9. september 2024 kl. 08.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d. 13/9 2024 i tidsrummet 9.00-13.00. 

Forud for endelig ansættelse indhentes børneattest samt straffeattest. 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Varde Kommune, Frisvadvej 35, 6800 Varde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6102792

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet