BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at udvikle fremtidens befalingsmænd?
Om os
Den grundlæggende sergentuddannelse er en del af Hærens Sergentskole, som er underlagt Forsvarsakademiet. Ved den grundlæggende sergentuddannelse uddanner vi Hærens kommende befalingsmænd. Vi uddanner omkring 250 elever om året.
Sergentuddannelsen er en taktisk uddannelse, idet ca. 50 % af uddannelsen består af føringsuddannelse. På den baggrund vil eleven, i løbet af uddannelsens varighed, kunne varetage føringen af en afsiddet infanterigruppe i defensive og offensive taktiske aktiviteter.
Gruppeførerens øvrige opgaver som instruktør og vejleder er også en del af uddannelsen.
Den vigtigste opgave er, at du er med til at holdningspræge eleverne (efter direktiv fra GSU ledelse og din delingsfører) således at eleverne, ud over deres faglige kompetencer, bibringes de rigtige holdninger og indstilling til tjenesten, så de forstår de pligter, det ansvar og de forventninger der er til dem når de skal gøre tjeneste som befalingsmænd. Denne holdningsprægning sker primært gennem det personlige eksempel og efterlevelse af Hærens befalingsmænds kerneværdier: ROLLEMODEL, MANDSKABSBEHANDLING, FAGLIGHED. Disse kerneværdier bruges også som målestok og referenceramme i vores vurdering af eleverne.
Om stillingen
Som næstkommanderende deling (NKDEL) ved GSU vil du få en forudsigelig, men også ganske travl hverdag. Normalt kendes arbejdsbelastningen et ½ år frem i tiden.
Du får mulighed for, gennem direkte kontakt, at forme, præge og uddanne unge, velmotiverede kommende befalingsmænd, indenfor de rammer som udstikkes af CH GSU.
Som NKDEL er du en del af delingens Command Team, og er direkte ansvarlig overfor delingsføreren (DF). Desuden er du stedfortrædende DF i dennes fravær i alle aspekter af tjenesten. I en DEL er der udover DF og NKDEL tre faglærere (FAGLÆ) med grad af OS.
Stillingen stiller høje krav til dine menneskelige egenskaber, såvel som de holdningsmæssige. Derudover stilles der krav til dine evner indenfor føring op til DEL niveau, dine evner som instruktør, som skydeleder og til din fysiske form.
Ved GSU måles det meste af det vi foretager os i forhold til Hærens Befalingsmænds Kerneværdier, som er: Rollemodel, Mandskabsbehandling og Faglighed, dette gælder både kadren og eleverne – det gode eksempel er af allerstørste vigtighed.
Om dig
Du er seniorsergent med solid erfaring fra tidligere tjeneste i forsvaret eller erfaren oversergent der er klar til udnævnelse. Du har erfaring med virket som næstkommanderende i en deling og er skarp på områderne ORDEN, SYSTEM og PRÆCISION. Du forstår at præge dine omgivelser, herunder særligt eleverne, til at have fokus på netop disse tre områder.
Du har erfaring med felttjeneste og behersker til fulde virket som NK/DEL, også under feltforhold. Du er mentalt fleksibel og har en høj grad af omstillingsparathed.
Du har interesse for at undervise og forme potentielt kommende kolleger. Du er rolig af sind og forstår at indgå i tæt samarbejde med andre befalingsmænd og officerer.
Du forstår vigtigheden af, at være det gode eksempel, helt fra felttjeneste, instruktørvirke og mandskabsbehandling til påklædning og personlig soignering.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Varde.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte CH/GSU KN Anders Markussen, tlf. 41 72 18 49.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 91 57 eller mail FPS-AML@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 7. januar 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Øvrige forhold
Varde Kommune forventes med Danske Artilleriregiment, Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole, fremover at have mange militære og civile arbejdspladser og at der er hermed skabt grundlag for en karriere samlet omkring et geografisk område.
Varde Kaserne har et veludbygget samarbejde med hhv. Varde og Esbjerg kommune fsva. tilflytterservice, herunder mulighed for støtte til job til din eventuelle partner.
Find mange flere oplysninger om hhv. Varde og Esbjerg på www.vardepaahovedet.dk og www.energimetropol.dk
OM FORSVARSAKADEMIET
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.
FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.
FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Varde Kaserne, Hjertingvej , 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955318