BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til næste regnskabsafslutning i Varde Kommune? Har du styr på revision, regnskab og moms? Så er denne stilling lige noget for dig.
Hvad du kan forvente af os
I Regnskab og Finansiering spænder vores arbejde vidt, vi har mange forskelligartede opgaver i teamet, som vil give din hverdag indhold. Vi er et team der sætter kvalitet i arbejdet højt og ønsker et højt fagligt niveau. Du kan derfor også forvente udvikling, kurser og uddannelse.
Du vil få en koordinerende rolle i teamet og mulighed for at være med til selv at definere dine opgaver.
Vi arbejder blandt andet med nedenstående opgaver:
- Regnskabsafslutning og aflæggelse
- Kontaktperson til vores revisorer
- Likviditetsstyring med en portefølje på cirka 3,4 mia. kr. årligt
- Styring af vores investeringsportefølje i samarbejde med 2 eksterne kapitalforvaltere
- Styring af vores låneportefølje
- Behandling af solcelleregnskaber
- Håndtering af garantiforpligtelser for forsyningsselskaber
- Håndtering af moms og A-skat
- Opfølgning- og kontrol af momsafregninger
- Videnspersoner og sparringspartnere for organisationen omkring moms, regnskab, bogføring, m.v.
- Håndtering og bogføring af vores daglige bankforretninger.
- Administration af MobilePay ordninger, kreditkort m.v.
- Ajourføring af anlægskartotek og fysiske aktiver
- Systemadministration af vores økonomisystem
- Frugtordning
Varde Kommune har et budget på mere end 3 mia kroner og understøtter en organisationen med over 3.000 ansatte. Økonomiafdelingen er en central stab der understøtter resten af organisationen.
Det ønsker vi os af digVi søger en person, der er nysgerrig, undersøgende og udfordrende i sin tilgang til opgaveløsning. Det er vigtigt, at du er engageret og vedholdende i din opgaveløsning og får fulgt dine opgaver til dørs. Du skal kunne administrere og koordinere dine egne og teamets opgaver, så opgaver løses professionelt og til tiden.
Vi vurderer dine kompetencer bredt i en helhed af faglige, sociale og personlige kompetencer, men forventer at du kan genkende dig selv i de fleste af nedenstående punkter:
- Du tager initiativ, følger opgaverne til dørs, og leverer høj kvalitet
- Du er servicemindet
- Du arbejder systematisk og struktureret
- Du kan indgå i et team, men samtidigt også arbejde selvstændigt.
- Du deler gerne din viden og sparrer med dine kolleger
- Du medvirker til helhedstænkning og et reflekterende samspil
- Du er vedholdende, men diplomatisk
- Du har gennemslagskraft og kan kommunikere din viden
- Du er positiv og søger løsninger frem for konflikter
- Du er omstillingsparat
- Du har en proaktiv tilgang til din opgaveløsning.
Vi ønsker en afdeling med et fagligt højt niveau. Derfor tænker vi, at du har en relevant uddannelse fx indenfor revision, anden økonomisk uddannelse eller erfaring fra en lignende stilling i det offentlige.
- Du skal have gode administrative kompetencer.
- Du skal være programteknisk lærenem og have flair for at sætte dig ind i nye systemer og arbejdsprocesser.
- Du skal samarbejde på tværs med mange forskellige kollegaer i hele organisationen
- Du har erfaring og interesse for regnskabsaflæggelse og finansiering, kommunal erfaring er en fordel, men ikke et krav.
- Vi forventer du er indstillet på at lære nyt og videreudvikle dig fagligt, herunder deltage i relevant uddannelse og sparring.
- Du skal være i stand til at overskue dine opgaver og optimere nuværende løsninger og processer
- Du skal kunne begå dig i en politisk styret verden.
Vi er organiseret i Indkøb, Forsikring og Regnskab under Økonomiafdelingen. I vores 3 teams er vi i alt 15 medarbejdere og en leder. Vi er lige nu 4 medarbejdere i Regnskabsteamet, og du vil blive den 5.
Vi er en afdeling med højt humør, en lun humor og plads til forskellighed. Du vil opleve en arbejdsplads med en stor ansvarsfølelse overfor arbejdspladsen, kolleger og opgaveløsningen.
Vi er et team der elsker at være sammen på arbejdspladsen, og derfor vil de fleste af dine kolleger være her fysisk hver dag, men du har også mulighed for hjemmearbejde. Vi arbejder med frihed under ansvar og kan du redegøre for og får løst dine opgaver, har du i vid udstrækning mulighed for selvplanlægning af din arbejdsdag og opgaver. Vi har dog perioder omkring regnskab eller andre deadlines hvor det er afgørende, at du leverer på bestemte tidspunkter.
Du vil få fagligt kompetente kolleger med flere års erfaring indenfor området. Internt gør vi meget ud af samarbejdet med vores organisation og støtter op med rådgivning og vejledning. Vi betragter Varde Kommune som en helhed, hvor vi er fælles om, at sikre den mest optimale løsning til gavn for organisationen og vores borgere.
Vi har også:
- Gode parkeringsforhold
- God kantineordning
- Fleksible arbejdstider
- Mange personalearrangementer
- Betalt frokostpause
- Billig sundhedsordning
- Gode pensionsforhold og gruppelivsforsikring
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomster og efter principperne for Ny Løn, hvor der tages udgangspunkt i stillingens funktion og dine personlige kvalifikationer.
Stillingen er 37 timer ugentligt med opstart snarest og senest 1. januar 2025.
Ansøgningsfristen er mandag den 25. november 2024.
Hvis den rette kandidat søger, forbeholder vi os ret til at afholde samtaler og ansætte løbende.
Ellers forventer vi at afholde ansættelsessamtaler den 26./27. november 2024.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Chef for Indkøb, Forsikring og Regnskab Lisbeth Kohls Jensen på likr@varde.dk eller 5120 1447.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Varde Kommune, Bytoften, 2, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6146928