Kompagnichef til Electronic Warfare Kompagniet i 1 ISRBTN

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Søger du en operativ chefstilling med mulighed for udvikling og indsættelse af Electronic Warfare kapaciteter og med garanti for personlig udvikling?

Kan du motivere professionelle soldater og specialister?

Så er der her muligheden, da jeg søger en chef for EWKMP pr. 1. august 2024.

Om os

Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon (ISRBTN) er en operativ bataljon i 1. Brigade med ansvar for brigadens efterretningstjeneste, herunder overvågning og opklaring. Når indsat, leverer bataljonen grundlaget for væsentlige beslutninger i 1. Brigade i form af efterretningsproduktion og bidrag til målopklaring. Bataljonen består af en operativ stab, en stabsdeling, en All Source Intelligence Cell, et Unmanned Aerial Systems kompagni (Varde), et Electronic Warfare kompagni (Fredericia) samt, når indsat, en opklaringseskadron (Bornholm).

Electronic Warfare Kompagniet er en single-source efterretningsindhentningsenhed, hvis opgave er efterretningsindhentning i det elektromagnetiske spektrum. Kompagniet løser opgaver for flere værn og myndigheder både internationalt og nationalt.

Kompagniets opgaver løses i samarbejde på tværs af funktioner og rang, hvor troværdighed, ansvarlighed og professionalisme altid er grundlæggende elementer. Sammenholdet internt og på tværs af personelgrupper vægtes højt og understøttes af sociale aktiviteter i og uden for arbejdstiden.

Om stillingen

Som operativ kompagnichef skal du uddanne, indsætte og føre det samlede kompagni i rammen af ISRBTN, men også sideløbende opstille og uddanne EW-enheder til styrkebidrag i beredskaber og internationale operationer.

Kompagnichefen er et naturligt omdrejningspunkt for kompagniets samlede opgaveløsning.
Du er med til at sikre nødvendige justeringer og udvikling af egne standardprocedurer, som er en forudsætning for god og relevant uddannelse, der skal sikre kompagniets fortsatte effekt.

EWKMP er det eneste kompagni af sin slags og bygger på høj teknisk faglighed, som er med til at danne rammen om en meningsfyldt hverdag for soldaterne. Kompagniet har i sin tid gennemgået forandringer og der er flere i sigte i form af nyt materiel.

Fastholdelse af soldaterne er vigtigt for en specialiseret enhed, hvilket kræver fokus på kompetenceudvikling af soldaterne, understøttelse af kulturen og prioritering af meningsfyldte opgaver og god uddannelse.

Du bliver chef for et stærkt, kompetent og motiveret kompagni, der besidder rigtig mange personlige kompetencer og megen specialeviden. Derfor stiller kompagniet store krav til dig i forhold til at skabe motiverende og udviklende uddannelses- og indsættelsesrammer.

Om dig

Du er en operativ, ambitiøs og helhedsorienteret kaptajn, der trives i øjenhøjde med specialister. Du kan sætte retning og prioritere rammerne for uddannelse og øvrige opgaver, så kompagniet lever op til foresattes krav og fortsat uddanner, opstiller og indsætter relevante EW-enheder.

Dine analytiske kompetencer er veludviklede og du besidder teknisk forståelse og personlig integritet.

Du tager naturligt styring og udviser handlekraft i dit daglige og operative virke.

Det er et krav at du har kendskab til Electronic Warfare samt har erfaring med efterretningstjeneste. Det er ønskeligt at du har kendskab til indsættelse af bataljonens øvrige kapaciteter samt efterretningstjenesten i 1. Brigade.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Fast tjenestested vil være Fredericia.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos mig (EFR-1B-CH). Telefonnumre findes på FIIN.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Camilla Boye ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9192 eller mail FPS-CAB@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den søndag den 17. marts 2024. Samtaler forventes afholdt de efterfølgende uger. Stillingen ønskes besat 1. august 2024.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste.

Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.

Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.

Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 295 fastansatte.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Varde Kaserne, Hjertingvej , 6800 Varde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992720

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet