BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at være en del af et fagligt stærkt juridisk team, der prioriterer sparring og vidensdeling i hverdagen, så send os en ansøgning.
Vi er uformelle, har frihed under ansvar og har en praktisk tilgang til opgaveløsningen. Vi lægger vægt på resultater, samarbejde og god service.
Vi har flekstid, så hverdagen kan tilrettelægges fleksibelt, og der er mulighed for hjemmearbejde.
Vi tilbyder dig:
En dagligdag præget af høj faglighed og et bredt samarbejdsfelt blandt kolleger, myndigheder og organisationer, samt en række primære ansvarsområder med bistand til den juridiske del af sagsbehandlingen, herunder:
Du skal yde juridisk rådgivning inden for:
- Det sociale område herunder voksenhandicap og ældreområdet samt bevillingsnævnet
- Aftaleret og kontrakter
- Forvaltningsloven, offentlighedsloven og lov om kommunernes styrelse
- Derudover skal der udarbejdes høringssvar og notater i forhold til de politiske udvalg, borgmesteren, Direktionen og kollegaer i de forskellige forvaltningsgrene.
Du bliver en del af et juridisk team, hvor vi hjælper hinanden. Derfor vil der også være opgaver inden for andre kommunale områder, herunder kommunalfuldmagten, pasningsanvisning, jobcenter, personaleområdet osv.
Du skal få det praktiske til at hænge sammen med lovgivningen, og du vil komme til at understøtte Direktionen, de politiske udvalg og forvaltningerne med at sikre, at vi løser vores opgaver med kvalitet og i henhold til lovgivningen.
Du vil repræsentere Varde Kommune i forhold til eksterne samarbejdspartnere, og der vil være opgaver i form af undervisning af kolleger, politikere og andre.
I Varde Kommune er vi et stærkt hold, der pirrer vanetænkningen og tænker langsigtet. Samtidig får vi tingene fra hånden, når arbejdet skal gøres. Dette sikrer vi blandt andet ved, at der er mulighed for både personlig og faglig udvikling.
Vi søger:
En jurist, som er uhøjtidelig og imødekommende med et godt humør.
En jurist, som er hurtig til at sætte sig ind i ny viden og formidle den.
En engageret kollega, både når du løser de spændende opgaver og i hverdagens rutiner.
En opsøgende, initiativrig og analytisk stærk kollega.
Du kan læse mere om Varde Kommune på www.vardekommune.dk, og du kan se denne video, som fortæller lidt om os som arbejdsplads eller kontakte sekretariatschef Pia Koch Hauge på tlf. 2051 9782, eller jurist Randi Brarup Høj på tlf. 7994 6736.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, samt bestemmelserne om lokal løndannelse.
Sådan kommer du videre:
Kan du identificere dig med jobbet og de kvalifikationer, som kræves?
Så send din ansøgning vedhæftet dit CV og kopi af eksamensbeviser.
Ansøgningsfrist: 15. august 2024 kl. 12:00, men vi hører gerne fra dig hurtigst muligt.
Samtaler forventes afholdt torsdag den 20. august 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Varde Kommune, Bytoften 2, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6087842