BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af Fremtidens Jobcenter? Vil du arbejde med unge mennesker eller de der er lidt ældre?
Jobcenter Varde søger myndighedsrådgivere og virksomhedskonsulent til Afdeling Unge og Jobparate.
Vil du være med til at gå nye veje og udvikle beskæftigelsesindsatsen? Er du ambitiøs og kan du tænke ud af boksen i arbejdet med ledige? Så er det dig, vi leder efter!
Vi søger socialrådgivere og virksomhedskonsulent til faste stillinger med tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. maj 2024. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.
I jobcentret er vi 155 medarbejdere fordelt på 8 afdelinger. Som medarbejder i afdeling Unge og Jobparate kommer du til at arbejde sammen med 15 kollegaer. Vores primære målgruppe er unge fra 18-29 år, som modtager uddannelseshjælp og jobparate kontanthjælpsmodtagere.
I Varde Kommune er vi ambitiøse og de landspolitiske ønsker for fremtiden på beskæftigelsesområdet ligger fint i tråd med vores måde at arbejde på. Vi har i de seneste år arbejdet med en langt højere grad af borgerinddragelse, mindre bureaukrati og en værdig sagsbehandling.
Seneste skud på stammen er vores samarbejde med CUBB (Center for Udvikling af Borger- inddragende Beskæftigelsesindsatser). https://www.politik-samfund.aau.dk/forskning/forskningsprojekter/cubb/
Der er tale om en stilling med IPS-indsats på ungeområdet, en job- og uddannelseskonsulent med målgruppen jobparate kontanthjælpsmodtagere samt en virksomhedskonsulent til begge målgrupper.
Stillingerne har alle fokus på den borgerrettede håndholdte indsats. Vi arbejder med fremskudt indsats og vi har ingen standardløsninger eller færdige pakker. Hver borger er unik og hvert forløb tilrettelægges individuelt. Jobcenter Varde arbejder også ud fra at borgerne har så få kontaktpersoner som muligt, hvilket betyder at medarbejderne kan løse flere funktioner i sagsbehandlingen.
Vi kan tilbyde dig et godt samspil med erfarne og engagerede kollegaer, som har fokus på tværgående samarbejde og sammentænkt indsats. Vi arbejder ud fra den fælles kerneopgave.
Kerneopgaven i Jobcenter Varde er at hjælpe mennesker bedst muligt – uanset alder og funktionsniveau – til selvforsørgelse ud fra værdien om, at netop det, giver livskvalitet.
I helt særlige tilfælde kan dette ikke lade sig gøre, og så er opgaven, så vidt muligt, at sikre det enkelte menneske et økonomisk fundament.
Rådgiver med IPS-indsats for unge og rådgiver til jobparate kontanthjælp:
- Din baggrund er socialrådgiver.
- Du prioriterer og vægter borgeren som nærmeste samarbejdspartner med fokus på ressourcer og udvikling.
- Du kan indgå i tæt dialog med borgeren, udarbejde og udføre konkrete planer sammen med borgeren og andre relevante samarbejdspartnere eller virksomheder.
- Du arbejder struktureret med opfølgning af myndighedssager, og har lyst til at navigere efter LAB.
- Du vil gerne arbejde med IPS, både som myndighed og virksomhedskonsulent (kun gældende for ungemålgruppen)
- Du har gode samarbejdsevner og mestrer tværfaglig dialog, både internt og eksternt.
- Du har flair for it-systemer i forhold til registrering og kvalitetssikring.
- Du kan dokumentere på et skriftligt højt niveau.
- Du har kørekort
Virksomhedskonsulent:
- Din baggrund er socialrådgiver eller tilsvarende/lignende niveau.
- Du er dynamisk, kan skabe resultater og har kendskab til virksomhederne i og omkring Varde Kommune.
- Du prioriterer og vægter borgeren som nærmeste samarbejdspartner med fokus på ressourcer og udvikling.
- Du kan indgå i tæt dialog med borgeren og udarbejde konkrete planer sammen med borgere og virksomheder.
- Du kan aktivt arbejde sammen med borgeren, så denne får valgmuligheder, ansvar og ejerskab.
- Du har flair for it-systemer i forhold til registrering og kvalitetssikring
- Du har kørekort.
Vi tilbyder:
- En god introduktion og mentorordning.
- Faglig udvikling og sparring.
- At være med i samarbejdet med CUBB.
- Flekstidsordning.
- God kantine.
- Mulighed for hjemmearbejde, oftest fredag.
- Mulighed for at tænke ud af boksen.
- At nye veje kan afprøves med mindst muligt bureaukrati.
- Løn efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse skal straffeattest og kopi af kørekort afleveres.
Ansøgningsfristen er den 17/3 2024.
Samtalerne afholdes 21/3 2024.
Skriv i din ansøgning, hvilken af stillingerne du søger.
For nærmere oplysninger kan afdelingsleder Mette Plauborg kontaktes på tlf. 23848941 eller på mail: mepl@varde.dk
Link til film om Jobcenter Varde https://vimeo.com/887616774/5b727419d4?share=copy
Link til IPS Kom i job eller uddannelse med hjælp fra IPS (psykiatrienisyddanmark.dk)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Varde Kommune, Frisvadvej 35, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007062