Industrielektriker/automatiktekniker - intern stilling uden rejsedage i Teknisk Service

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du industrielektriker eller automatiktekniker med en opdateret værktøjskasse, og ønsker du en udfordrende stilling i en attraktiv virksomhed med egenproduktion? Så er muligheden der nu i afdelingen Teknisk Service hos FiberVisions i Varde. I jobbet får du mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i et positivt og uformelt arbejdsmiljø med attraktive personaleforhold og en sund kultur.

Om jobbet

Du vil indgå i et team af dygtige og erfarne kollegaer, som vedligeholder og optimerer virksomhedens eksisterende produktionslinjer og indkører nye maskiner i produktionen. Organisationen rummer yderligere interne PLC-kompetencer bl.a. i Engineering-teamet, så opgaveløsningen altid kan baseres på kvalificeret sparring med erfarne kollegaer.

Din faglige profil og dig som person

Du er uddannet industrielektriker, automationstekniker eller lignende med kendskab til bus-systemer og frekvensomformere. Herudover har du erfaring med programmering og Siemens PLC-systemer.

Vi lægger vægt på, at du som person er hands-on, relationsskabende, teamorienteret, ligefrem og åben. Du har et godt overblik og en god fornemmelse for at prioritere og tilrettelægge dit arbejde. Herudover forventer vi, at du har fuld fokus på sikkerhed, har sans for detaljer og arbejder struktureret og systematisk med opgaverne.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omhandle

• daglig drift - fejlsøgning, reparation og vedligehold på automatisk procesudstyr m.v.

• systematisk vedligehold

• diverse ad hoc-opgaver, herunder proces- og energioptimeringer

• mindre ombygninger.

Arbejdstiden ligger mellem kl. 6:00-22:00 og indeholder tilkaldevagt, som honoreres på et attraktivt niveau.

Virksomheden tilbyder

Virksomheden tilbyder en grundig og praktisk oplæring og ansættelse i en global, social ansvarlig og innovativ virksomhed i vækst, hvor hver dag bringer nye og spændende udfordringer og ansvar. Du kan glæde dig til en arbejdsdag i en uformel og international atmosfære, hvor faglig og personlig kompetenceudvikling prioriteres højt.

Du går over på funktionærlignende vilkår efter 1 års ansættelse og tilbydes en god fast løn med tillæg for vagter, tilkald m.v. Herudover tilbydes kantineordning, en aktiv personaleforening, sundhedssikring m.v. Yderligere er dette en stilling med muligheder for dig, der har evnerne og modet til at gribe dem.

Arbejdssted er Varde. Du bor maksimalt ca. 30 minutters kørsel fra Varde eller er flytbar.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt.

Spørgsmål

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til seniorkonsulent Tonny Lang, Pay-Back specialist rekruttering, på telefon 50 555 666 eller mail tl@pay-back.dk.

______________________________________________________________________________ 

FiberVisions er en ordreproducerende, international virksomhed med salg til hele verden og søsterselskaber i USA og Kina. FiberVisions beskæftiger mere end 200 personer i Varde og godt 500 på globalt plan. FiberVisions er førende på sit felt, er forretnings- og markedsorienteret og omsætter for ca. 1 mia. kr. om året. FiberVisions producerer syntetiske fibre til hele verden inden for BtB-segmentet og udvikler fibre og processer i tæt samarbejde med kunderne. FiberVisions’ succes bygger på dygtige, engagerede og veluddannede medarbejdere og et dynamisk lederteam. FiberVisions er ejet af den thailandske polyesterkoncern, Indorama Ventures Public Company Limited, med hovedsæde i Bangkok.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Pay-Back specialist rekruttering ApS, Havdigevej, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://app.jobmatchprofile.com/drdwwy/pay-back-specialist-rekruttering-aps/x36t42/industrielektrikerautomatiktekniker---intern

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835580

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet