BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Talentfuld og serviceminded HR-koordinator til Jobcenter Varde
Vil du være med til at skabe fremtidens jobcenter? Motiveres du af at holde styr på trådene, og har du et positivt sind med god energi og en grundlæggende tro på andre mennesker – så se her!
Jobcenter Varde har en stilling ledig som HR-koordinator, da vores erfarne kvinde på posten efter snart 20 år i stillingen giver stafetten videre. Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt hold med plads til og forventning om at tænke ud af boksen, og hvor et stærkt fællesskab betyder, at alle går langt for at spille hinanden gode.
Hvem søger vi?
Som HR-koordinator er du en central person og bindeled for hele jobcentret. Det er en særlig stilling, hvor du både skal have et godt hoved og samtidig ikke være for fin til at hjælpe med småt som stort. Det kan være ledninger, der skal bindes op, en vogn der skal køres i kantinen samtidig med, at du skal evne at holde styr på detaljerne, når vi ansætter nye medarbejdere og har lønforhandlinger.
Vi søger en profil, der kan svare ja til disse spørgsmål:
Synes du, at det er spændende at være bindeled i en organisation og understøtte sammenhængskraften?
- Har du bred erfaring med personalemæssige opgaver i en kommune?
- Kan du planlægge og koordinere tværgående opgaver?
- Har du gode samarbejdsevner og et højt servicegen?
- Er du fleksibel, når der er brug for det?
- Har du en kontoruddannelse?
Hvad bliver dine opgaver?
Som HR-koordinator vil dine opgaver spænde bredt. Du skal for eksempel:
- Varetage personaleadministrative opgaver for hele jobcentret
- Understøtte ledelsen ved lønforhandlinger
- Hjælpe ved rekruttering, hvor vi bruger Emply
- Understøtte ledelsesbeslutninger og koordinere tværgående opgaver fx arbejdsmiljørepræsentantvalg, flytning og kontorindretning
- Være sekretær for MED-udvalget
- Foretage driftsindkøb og konteringer
Mange spørgsmål og opgaver lander på dit bord, så vi forventer, at du kan fungere i et travlt miljø, hvor tingene hurtigt ændrer sig. Derudover søger vi en god kollega, der både kan arbejde i team og selvstændigt – og som er klar til at hjælpe andre, når det brænder på.
Lidt om os
Vores kerneopgave er at hjælpe mennesker, uanset alder og funktionsniveau, så tæt på selvforsørgelse som muligt ud fra værdien om, at netop det, giver livskvalitet. I helt særlige tilfælde kan dette ikke lade sig gøre, og så er opgaven, så vidt muligt, at sikre det enkelte menneske et økonomisk fundament.
Du bliver ansat i Administration & Udvikling, som er en stabsfunktion i Jobcenter Varde med 9 medarbejdere.
Vi er en ambitiøs og engageret afdeling, som vægter den kollegiale støtte højt, er uhøjtidelige med hang til et godt grin, og så øver vi os lige nu i at blive bedre til faglig refleksiv praksis.
Når en kollegas hund får hvalpe, tager vi på barselsbesøg. Vi er søde drillenisser for hinanden i december, pynter op til fødselsdage og rummer madentusiaster, strikkenørder, film- og seriefreaks og fitnessguruer i en skøn pærevælling.
Jobcenter Varde ligger på Frisvadvej i centrum af Varde.
Du møder mulighed for fleksibel arbejdstid og hjemmearbejde. Humøret er højt, og kantineordningen er i vinkel.
Varde Kommune arbejder ud fra værdierne: Ordentlig – Værdiskabende – Stærk.
Varde Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Ansøgning
Der er tale om en fast stilling på fuld tid med tiltrædelse den 1. oktober 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist er torsdag den 8. august 2024 kl. 21:00. Vi holder samtaler den 19. og 20. august med 2. samtalerunde fredag den 23. august 2024.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til vicearbejdsmarkedschef, Hanne Oust, hano@varde.dk, tlf. 29358509.
Link til film: Bliv en del af Jobcenter Varde on Vimeo
1
18867/20
1
1
229778c4-4163-4ccd-a978-52d7ba700359
C96a0c2b-cee5-486e-ae18-63445bb87df7
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Varde Kommune, Frisvadvej 35, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6071026