BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Du vil blive ansat i Plan og GIS i Varde Kommune, hvor vi arbejder med alt fra udvikling af de fysiske rammer i byerne til vedvarende energianlæg, datacentre og bæredygtighed. Desuden arbejder vi med projekter i sammenspil med udviklingsrådene og andre interessenter.
Brænder du for at være med til at gøre en forskel, og kunne du tænke dig at være med til at udvikle byområder i Varde Kommune i tæt dialog med borgere, konsulenter og erhvervsliv, er det dig, vi står og mangler.
Vi kan tilbyde:
En afdeling med 19 medarbejdere, hvor det er sjovt at gå på arbejde. Vi hjælper hinanden med at løse opgaverne og lægger stor vægt på at benytte og udvikle dine særlige kompetencer og styrker. Her er frihed under ansvar, og vi lægger vægt på at tiltrække og fastholde medarbejdere med stærke faglige og menneskelige kompetencer. Du vil som medarbejder få mulighed for at indgå i et team med et højt fagligt niveau, højt tempo og fokus på udvikling. Der er tale om en fuldtidsstilling.
Arbejdsopgaverne er afvekslende, og du kan forvente at arbejde med:
- Kommuneplanlægning
- Puljen til landsbyfornyelse
- Puljerne til udviklingsplaner og områdeplaner
- Projekter inden for områdefornyelse og byudvikling
- Nedrivning af ejendomme
Hos os har du altid mulighed for at være med til at præge din hverdag og dine arbejdsopgaver. Der er mulighed for at arbejde hjemme på fredage og efter aftale.
Vi forventer:
At du er uddannet arkitekt, landskabsarkitekt, ingeniør, byplanlægger eller har erfaring med de beskrevne opgaver.
Kendetegner det dig, at:
- Du finder det motiverende at arbejde tværfagligt.
- Du er god til at formulere dig på dansk, såvel skriftligt som mundtligt.
- Du er god til at kommunikere med borgere, bygherrer og konsulenter, politikere m.fl. og har mod på at arrangere og gennemføre borgerinddragelsesprocesser.
- Du kan arbejde selvstændigt, er energisk og god til projektstyring.
- Du er fleksibel og pragmatisk.
Hvis du kan se dig selv som vores kollega, glæder vi os meget til at høre fra dig.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Planchef Trine Lyhne på tlf. 7994 7410 eller fagkoordinator Suzi Lynn-Pedersen på tlf. 7994 7431.
Ansøgningsfrist: 17. marts 2024
Der afholdes samtaler i uge 12.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Varde Kommune, Bytoften 2, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6006989