BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du hænderne godt skruet på, og har du lyst til sammen med vores lærere og pædagoger at arbejde med børn og unges engagement og håndværk? Så har vi den helt rette stilling til dig.
Vi er på Frelloskolen i øjeblikket i den heldige situation, at vi har muligheden for at oprette en etårig projektstilling som pædagogisk medhjælper i vores værksteder.
Vi søger en medhjælper, der meget gerne har en håndværksmæssig baggrund. Du skal have stor lyst til at samarbejde med skolens lærere og pædagoger om at styrke elevernes lyst og evne til at arbejde med et håndværk. Du vil få ansvaret for at vores værksted spiller og altid er klar til brug. Vi forventer at du ud over din faglighed kan byde ind med en god portion tålmodighed og ikke mindst hjerterum til vores børn og unge.
Vi arbejder projektbaseret på Frelloskolen. Vores 870 elever har i løbet af skoleåret 4 projektforløb af 6 til 8 ugers varighed og ved hvert projekt fremstilles der et produkt, som skal fremvises for andre. Det er vigtigt for os, at vores elever kan være stolte af deres produkter. Vi bestræber os derfor altid på at give eleverne mulighed for at producere produkter af høj kvalitet – uanset, om det er produkter, der er skabt i håndværk/design, i vores makerspace eller i andre værksteder. Og det er her, vi har brug for din hjælp.
Ud over at have en håndværksmæssig baggrund forventer vi, at du stortrives med at arbejde med børn og unge. Vi forventer at du har en god ordenssans, og at du er god til at samarbejde. Du skal kunne tage initiativ og selv kunne se, hvor der er behov for en ekstra hånd.
Om Frelloskolen
Frelloskolen er fællesskabet, hvor alle engagerer sig. Vi er optaget af at det, vi arbejder med på skolen, skal give mening for vores børn og unge. Vi ønsker at klæde vores elever på til at indgå aktivt i verden. Vi arbejder derfor primært med projektbaseret læring på Frelloskolen.
Frelloskolen er en nybygget skole, der slog dørene op på første skoledag i august 2021. Frelloskolen er beliggende i Varde by og er med sine 870 elever og små 90 medarbejdere den største skole i Varde kommune.
Til at støtte os i at udvikle os som projektbaseret skole, har vi indgået aftale med KATA Fonden. Vi startede således i august 2022 som en af de i alt 10 LEAPS-skoler i Danmark. Du kan læse mere om LEAPS-skolerne her: https://leapsskoler.dk/
Du vil som nyansat på Frelloskolen modtage kurser, undervisning og sparring i LEAPS, så du er klædt på til samarbejdet med dine kolleger om at give eleverne bedst mulige rammer for at lave udviklende projekter og produkter af høj kvalitet.
Løn og ansættelse
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Tidspunkt for tiltrædelse aftales ved samtale. Projektperioden ophører den. 31. juli 2025. Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist er den 2. april kl. 12.00.
Ønsker du at høre mere om stillingen og Frelloskolen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Skov på tlf. 2924 8308 eller skoleleder Morten Møller Jensen på tlf. 3029 7417.
Send ansøgning: Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" og udfylde den formular, der kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning, uddannelsesbevis og CV.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Varde Kommune, Ortenvej, 64, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6009943