BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du at være delingsfører i en operativ enhed, hvor der stilles krav til grundlæggende militære færdigheder?
Kan du håndtere specialister, som brænder for deres speciale, og samtidig stille krav samt integrere delingen i en større sammenhæng?
Så er du måske vores kommende delingsfører.
Om os
2 Military Intelligence Bataljon (MIBTN) styrkeproducerer efterretnings- og CIMIC/PSYOPS-kapaciteter samt værnepligtige og konstabler til Hærens enheder. Desuden gennemfører bataljonen
operationsstøtte til missionsområder samt udarbejder skarpe taktiske efterretninger og andre produkter til beslutningstagere. Derudover gennemfører bataljonen ’Conduct after Capture’-uddannelser og
kontrollerer den militære sikkerhedstjeneste i Hæren og i missionsområder.
Human Intelligence er efterretningsindhentning via menneskelige kilder. Humintdelingen indgår i Human Interaction Kompagniet (HIKMP)
HIKMP opstiller samt uddanner bidrag til en bred vifte af aktiviteter, herunder beredskaber og internationale operationer. Vi deltager i uddannelses-, kursus- og øvelsesaktiviteter i både ind- og udland med såvel danske som internationale efterretningsenheder.
Kompagniet består af personel, der alle, uanset grad, besidder kriterierne for at blive Human Intelligence operatører. Du indgår derfor i en enhed af meget motiverede og professionelle mennesker,
der stiller krav til sig selv og deres kolleger.
Kompagniet tilbyder en arbejdsplads med mange spændende udfordringer og giver den enkelte medarbejder gode muligheder for at påvirke samt tage del i såvel udvikling som forankring af specialet.
Vi er en moderne og fremtidsorienteret arbejdsplads med fokus på trivsel og kompetenceudvikling.
Om stillingen
Du indgår i kompagniets ledelse med kompagnichefen som din nærmeste foresatte.
I denne kontekst kan du forvente at have ansvar for gennemførelsen af eksisterende aktiviteter samt udvikling af nye aktiviteter. Som delingsfører er du med til at skabe resultater for delingen som helhed gennem aktiv deltagelse i enhedens uddannelse og udvikling. Din planlægning og koordination af den igangværende uddannelse skal sikre, at dine medarbejdere opfylder de stillede uddannelseskrav og mål.
Arbejdstiden er planlagt til 37 timer ugentligt, men grundet øvelser, uddannelsesaktiviteter og kurser må der forventes både rejseaktivitet og døgntjeneste.
Om dig
Du er kaptajn og har gennemført videreuddannelse eller tilsvarende.
Du ønsker at virke i en operativ enhed, hvor der stilles krav til de grundlæggende militære færdigheder. Du besidder gode planlægningsfærdigheder og løser udfordringerne efterhånden som de opstår.
Du har evnen og lysten til at indgå i en dynamisk hverdag, hvor der både er fokus på uddannelse, forankring og udvikling.
Fleksibilitet, selvstændighed og omstillingsparathed, er egenskaber du får brug for, da tempoet er højt og opgaverne er mange og alsidige.
Det er ønskeligt, men ikke et krav, at du er HUMINT-uddannet samt har erfaring med efterretningstjeneste på bataljons- eller brigadeniveau.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Fast tjenestested vil være Varde Kaserne i Varde.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte næstkommanderende ved Efterretningsregimentet, oberstløjtnant Bjarne Ø. Sørensen på telefon 72 82 96 00 / mail: efr-2b-ch@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.
Ansøgningsfristen er den 11. juni 2023. Samtaler gennemføres umiddelbart herefter.
Ansættelse hurtigst muligt efter aftale.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice.
Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.
Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job.
Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder.
I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer.
Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune.
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder.
Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger.
Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.¨
Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk.
Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent i Varde Kommune, Nadia Steinicke på telefon 79 94 65 05 / 30 34 46 25 eller mail nste@varde.dk og bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, 20 47 32 06.
OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste.
Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.
Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.
Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 295 fastansatte.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Varde Kaserne, Hjertingvej 127, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183305&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837558