Fleksibelt job med kombineret vagtplanlægning og borgerrettet arbejde i Varde kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en engageret sundhedsfaglig eller socialfaglig medarbejder, der drømmer om at arbejde med vagtplanlægning - kombineret med borgerrettet arbejde?

Bo- og Rehabiliteringscenter Lunden tilbyder 2 unikke stillinger, hvor du får mulighed for at kombinere dine evner som vagtplanlægger med din social- eller sundhedsfaglige viden. 

Stillingerne er på op til 37 timer og med ansættelse hurtigst muligt.

Lunden er et kommunalt specialiseret tilbud til borgere med senhjerneskade, bestående af et længerevarende botilbud og en rehabiliteringsafdeling.

Lunden arbejder ud fra en neurofaglig tilgang, hvor borgerens ønsker og behov er i centrum. Arbejdet omkring borgeren foregår i tæt tværfagligt samarbejde.

Vagtplanlægningen foregår i tæt samarbejde med din vagtplanlægger kollega og afdelingslederne. Vi arbejder ud fra, at medarbejderne har indflydelse på egen arbejdstid. Vagtplanlægning er samtidig et centralt værktøj i den daglige drift og budgetstyring samtidig med, at det er vigtigt at kunne understøtte balancen mellem fleksibilitet og driftens behov for faglighed i opgaveløsningen.

Stillingerne vil være ca. ligeligt delt mellem vagtplanlægning og rehabiliterings- og omsorgsarbejde. Der må forventes både dag- og aftenvagter, arbejde ca. hver 3. weekend samt enkelte helligdage. 

Dine opgaver vil primært være:

  • Arbejdstidsplanlægning for ca. 70 faste medarbejdere herunder nattevagter og timelønnede vikarer
  • Udarbejde mødeplaner rettidigt, der dækker driftsbehov, med afsæt i selvvalgt arbejdstid
  • Planlægge i et langsigtet perspektiv under hensyntagen til afdelingernes årshjul for både ferieønsker, møder, uddannelse og øvrige faste aktiviteter
  • Dialog og samarbejde med både medarbejdere og afdelingslederne.
  • Borgerrettet arbejde omkring borgerne.

Vi søger en kollega som:

  • Har erfaring med vagtplanlægning, eventuelt med KMD OPUS vagtplan og CAS, eller er klar til at lære det
  • Har relevant viden om arbejdstidsregler og overenskomster
  • Er en stærk kommunikator med gode samarbejdsevner og evnen til at skabe en positiv og inkluderende atmosfære
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø og trives med både selvstændigt arbejde og tværfagligt samarbejde
  • Har en social eller sundhedsfaglig baggrund og kan bidrage fagligt i løsningen af kerneopgaven omkring borgerne
  • Har erfaring med neuro-rehabilitering eller lyst til at lære specialet
  • Kan håndtere en omskiftelig hverdag med overblik og struktur, systematik og grundighed
  • Kan se dig selv i det krydspres, der kan opstå mellem medarbejderønsker og rammen for driften. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Heidi Høivang på tlf. 79 94 83 01 mandag til torsdag mellem kl. 16.30 -18.00 eller pr. mail hhiv@varde.dk 

Ansøgningsfrist: 15. oktober 2024.

Samtaler vil blive afholdt den 21. oktober 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via linket i jobopslaget.

Læs mere om os på vores hjemmeside: www.lunden.vardekommune.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Varde Kommune, Lundvej 135 A, 6800 Varde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6120660

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet