BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da en af vores dygtige SSA´ere vil prøve kræfter med aftenvagter, mangler vi snart en ny og fagligt dygtig Social- og Sundhedsassistent til blandede vagter – dog primært dagvagter.
Stillingen er på 37 timer, men ønskes andet timeantal vil dette være muligt. Vi vil gerne invitere dig ind på DPC Lyngparken Vest, hvor vi selv synes vi er et skønt team af medarbejdere, som brænder for at beboerne har det godt. Weekendvagter enten hver anden weekend eller 4/10 uger.
Afdelingen består af i alt 16 boliger, hvoraf de 2 er midlertidige pladser, der benyttes til aflastningsophold.
Lyngparken er en del af demensstrengen i Varde Kommune. Vi bor centralt i Varde med offentlig transportmulighed kun 10 minutters gang fra plejecentret.
Vi prioriterer trivsel og godt arbejdsmiljø højt, så med stor faglighed og godt humør løses opgaverne sammen. Vi har en anerkendende og værdibaseret kommunikation – dette vægtes højt.
Din trivsel har stor betydning, og vi tilbyder derfor et grundigt introduktionsforløb med mentorordning, interne kurser og tværfaglighed samt løbende opfølgning, afhængigt af hvad du har behov for.
Vi har en nærværende ledelse, der værdsætter initiativ og selvstændighed, og som giver dig faglig sparring, opbakning og mulighed for udvikling.
Vores kerneopgave er udførelsen af personlige og praktiske ydelser samt grundlæggende sundhedslovsindsatser. Vi har stort fokus på, at indsatserne leveres i tæt relation med beboerne og pårørende.
For at søge stillingerne skal du være:
- Uddannet Social- og Sundhedsassistent
- Have interesse for, og kompetencer indenfor pleje og omsorg af borgere med somatiske og demenssygdomme, da vi er en del af demensplejeområdet.
Om Lyngparken Vest
Lyngparken Vest har 30 faste boliger og 2 midlertidige pladser, som benyttes til aflastningsophold.
På Lyngparken Vest er der et godt samarbejde med de tre øvrige plejecenterenheder på samme matrikel.
I huset er der ansat områdesygeplejersker, som primært har fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling i et tæt samspil med teamlederen og den øvrige ledelse. Medarbejderne består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter og ikke-faglærte.
Praktisk omkring ansøgningen
Deadline for at søge stillingen er mandag den 26. august 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Tiltrædelse 1. september 2024 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest samt reference ved tilbud om ansættelse.
Ønsker du at vide mere om stillingen eller besøge os på plejecentret, er du meget velkommen til at kontakte mig, teamleder Lene Uldall på 79946201 eller mail leul@varde.dk.
Vi glæder os til at se netop dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Varde Kommune, Lyngparken 1, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6092849