Er du vores nye dygtige kollega i Specialrådgivningen?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Specialrådgivningen søger en fagligt stærk kollega til fastansættelse. der har lyst til at være med til at forme sagsbehandlingen indenfor Barnets lovs bestemmelser for Merudgifter og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Barnets Lov §§ 86 & 87)

Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge, med ønsket opstart pr. 1/6-24 eller hurtigst muligt derefter

Specialrådgivningen i Børn og Familie er en fagligt velfunderet funktion, der rummer 5 socialrådgivere, en fagkoordinator samt tre §§ 86 & 87 sagsbehandlere. Derudover har vi kollegaer i administrationen, der ligeledes løser opgaver indenfor området i form af beregninger og udbetalinger.

I Specialrådgivningen behandler vi sager for børn og unge med nedsat psykisk og/eller fysisk funktionsevne. Vi vægter et nærværende og konstruktivt samarbejde med familien højt og man skal som sagsbehandler kunne trives i både løbende telefonisk kontakt og deltagelse i møder med både forældre og samarbejdspartnere.

Med Barnets Lovs indtog d. 1. januar 2024, er der tilkommet nye krav i forhold til inddragelse af barnet eller den unge i den løbende sagsbehandling. Derfor har vi et stort fokus på, at børn og unge med langvarige og indgribende funktionsnedsættelser også oplever, at deres ret til inddragelse finder sted.

Ved ansættelse i Specialrådgivningen, bliver du en aktiv del af et team der anser grundighed og ordentlighed som værende ufravigelige værdier, der præger enhver aktivitet både borgerrettet og internt i organisationen.

Eksempler på arbejdsopgaver:

  • Sagsbehandling af ansøgninger efter Barnets Lov §§ 86 & 87 herunder:
  • Indhentning af oplysninger hos forældre og samarbejdspartnere – herunder også deltagelse i møder
  • Målgruppeafklaring
  • Inddragelsessamtaler/observationer af barnet eller den unge
  • Udarbejdelse af screening og afdækning 
  • Partshøringer – skriftlige og/eller ved møde
  • Udarbejde skriftlige afgørelser
  • Klagebehandling
  • Beregninger og udbetalinger

 Vi ønsker os en kollega der:

  • Uddannet Socialrådgiver
  • Har erfaring med borgernær sagsbehandling – indenfor Barnets Lov §§ 86 & 87
  • Har erfaring med kommunale sagsbehandlingssystemer, - fx DUBU, KMD m.fl.
  • Har et empatisk menneskesyn og gode samarbejdskompetencer
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt, men også bidrager gruppen
  • Kan sikre fremdrift og er fleksibel i tilgangen til opgaver – herunder, at du er god til at prioritere og arbejde med deadlines
  • Er ansvarlig og engageret og har god situationsfornemmelse og dømmekraft
     

Vi tilbyder:

  • Ansættelse i en afdeling og funktion i kontinuerlig udvikling
  • Stor fleksibilitet i ansættelsen
  • Spændende og varierede arbejdsopgaver
  • Udpræget fokus på faglig kvalitet i opgaveløsningen
  • Tæt faglig sparring ved koordinator, teamet og ved leder
  • Supervision 3 gange årligt

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan hentes ved Leder Jesper Falck Snedker på tlf. 21190687 eller mail: jbjf@varde.dk

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er et krav at du har kørekort til personbil

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.


Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres, og børneattest vil blive indhentet.

Ansøgningsfrist er mandag 29. april 2024 kl. 08:00

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d. 30. april 2024 i tidsrummet 08.00-15:00

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Varde Kommune, Bytoften 2, 6800 Varde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6030988

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet