BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Varde Kommune søger en Trivselsguide med gode kompetencer og erfaringer indenfor arbejdet med børn og unge i udsatte positioner.
Baggrund for Trivselsguideprojektet
Trivselsguideprojektet har baggrund i en politisk beslutning om at etablere en særlig indsats for at styrke personlig, social og faglig trivsel for elever på skolerne i Varde Kommune.
Trivselsguideprojektet er målrettet de elever, som har et bekymrende adfærdsmønster, som fravær, mistrivsel i skolen og/eller udviser manglende motivation for skolegang. Projektet skal give grundlag for en gentænkning af vante rutiner og arbejdsprocedurer, hvorved der banes vej for nye tværprofessionelle arbejdsmetoder. Arbejdsmetoder som i højere grad tager afsæt i den enkelte elevs livsperspektiv og situation.
Målet er at formindske barrierer for en udbytterig skolegang. Der arbejdes i projektet ud fra flere faktorer
- Faktorer, som er relateret til den individuelle elevs psykiske og fysiske trivsel.
- Faktorer, som er mere relateret til familiesystemet.
- Faktorer, som relaterer til skolen, såsom skolehjemsamarbejde og trivslen i klassen.
Funktion, opgaver og formål
Trivselsguidens opgaver er målrettet elever med trivselsvanskeligheder, som ikke alene kan løses inden for klasserummet. Målgruppen er elever på 5.-10. klassetrin.
Trivselsguidens opgaver omfatter elever i udsatte positioner, som oplever en barriere for at kunne udfolde egne ressourcer i skolen. Arbejdet hviler på elevens egen motivation og eget ønske om at sætte mål for en bedre skolegang. For hver elev udarbejdes et individuelt forløb, som tager udgangspunkt i elevens egne mål for at ændre læringstilgang og deltagelse. Målet med indsatsen er at eleven opnår trivsel, læring, progression og socialisering inden for fællesskabet, så eleven kan deltage i undervisningen på lige fod med øvrige elever.
Vi søger en medarbejder:
- Som er uddannet socialrådgiver, lærer, pædagog eller lignende.
- Som brænder for det socialfaglige arbejde i relation til en udsat målgruppe.
- Som er selvledende og kan planlægge og strukturere sit arbejde.
- Som har erfaringer med observationer og faglige beskrivelser, som grundlag for en faglig handleplan.
- Som er omstillingsparat og kan bevare overblikket i pressede situationer.
- Som har erfaringer med at arbejde tværprofessionelt og netværksorienteret.
- Som har erfaring med eller kendskab til det kommunale system i forhold til Børn og Læring.
- Som er indforstået med fleksible arbejdstider.
- Som har kørekort.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse snart muligt eller pr. 01.02.2024. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Skoleleder Toke Knudsmark - mobil 2131 5073. eller Linda på Mobil 3052 5920.
Ansøgningsfrist: 18.12.2023 kl. 12:00
Ansættelsessamtaler forventes gennemført den 20.12.2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Varde Kommune, Lerpøtvej 50, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5949808